Hvorfor intet er dit og alt er på lejebasis?

Vær åben for livet.

I bund og grund har du ikke noget, som du kan holde fast i.

Du ejer intet i virkeligheden.

Du kan ikke eje noget.

Alt er på lejebasis.

Det glemmer vi mange gange i vores daglige gang sammen med os selv og vore medmennesker.

Din krop, din partner, dit hus, din bil, simpelthen alt, hvad du kommer i tanker om, har du kun til leje.

Hvis du lægger en masse følelser ind i det du ejer, så begrænser du dig selv.

I de følelser af at eje ligger også en følelse af mangel, en frygt for at miste og dermed understreger du det ikke at besidde og du begrænser det, du har.

Også penge er kun på lejebasis.

Hvis du ikke benytter dig af dem ved at bruge dem til oplevelser, så har du ikke forstået deres egentlige funktion, som er et byttemiddel til oplevelser.

Lad også være med at ting får magt over dig ved ikke at holde fast.

Dermed er du fri

Mange sætter lighedstegn mellem det at besidde meget og sikkerhed.

Men der ikke noget galt i, at du ejer ting.

Du skal tage det bedste af livet.

Der er det vi er her for.

Men du skal huske på, at tingene ikke holder fast i dig.

Du skal have magten over tingene.

Ellers bliver tingene en begrænsning for dig som et fængsel.

Så, hvis du grundlæggende husker på, at du intet ejer og at alt er på lejebasis, så kan du blive fri og så er der ingen begrænsninger for dig.

 

Hvorfor ejer du allerede en diamant?

Når du lever i vaner og rutiner, så kræver det disciplin og træning at være glad for netop hverdagens aktiviteter.

Når du giver det opmærksomhed og er 100 % engageret i alt, hvad du foretager dig, så vil du opleve glæde også ved rutiner og vaner.

Du vil opleve, at selv rutiner og vaner, kan blive til små diamanter i dit liv, som oplyser din dag, netop fordi du giver det opmærksomhed og din fulde tilstedeværelse.

Du skal derfor træne dig i at gøre noget, som netop er træls for dig.

Tag en ting ad gangen og gør det med glæde og opmærksomhed.

Gør det indtil du mærker glæden komme frem.

Træf en beslutning om, at du vil opleve glæden i alt, hvad du foretager dig.

Sørg for at vågne op hver morgen og sig til dig selv: ” I dag beslutter jeg mig for at være jublende glad”

Kom ikke ud af sengen før du har fat i denne følelse af glæde, så bliver målet for dagens opgaver gjort i dette lys og alt vil gå lettere for dig.

Når du begynder at stille de ultimative krav til dig selv, så holder du op med at stille krav til dem uden for dig selv.

Du kommer til din essens.

Du er nødt til at have denne trang og tro for at begynde din forandringsproces.

Du begynder at fjerne al mudderet og kaster lag efter lag af mudder væk, indtil du kommer til kernen.

Så kan du begynde at pudse din indre essens diamant ren.

Du modtager glimt af noget mere.

Det er ikke afgørende, hvor du praktiserer din egen indre udvikling, men det er afgørende, at det er din egen mening om, hvad der virker for dig og ikke andres.

Det betyder i sidste ende, at du bliver mere hel og der faktisk ikke er noget at stræbe efter.

Alt er som det skal være.

I bund og grund handler det om ikke at beskytte dig selv, men om at være åben og sårbar i dit hjerte.

Når du ikke er tvunget til at reagere, så er du fri til din egen reaktion og ikke bundet af dine emotioner.

 

Hvordan du kan opleve glæden igen?

Fordi du identificerer dig med smerten og lidelsen, så husker du det som skete.

Det er dine vanemæssige reaktioner, den samme historier du fortæller dig selv.

Vær opmærksom på, at når du genopdager smerte, så kan du også genopdage glæden og lykken.

Det er dig der bestemmer oplevelsen.

Du har et valg.

Du bestemmer selv, hvilket vindue du vil se ud af på verdenen: smerte eller glæde.

Du skal øve dig i at genopdage lykken og glæden.

Du kan fremkalde den samme følelse igen.

Hvad der er lykken for nogen, er ikke nødvendigvis det samme for en anden.

Vi er forskellige og alting forandrer sig over tid.

Det ligger altså i din magt at gøre det.

Du kan forandre verden for dig selv ved at forandre dit syn og frembringe lykken igen.

Der kan godt være knyttet en smerte til lykken, men kunsten er at se ud af det rigtige vindue.

Smerten og lidelsen kan du bruge som en gave og som et potentiale for udvikling.

Hvad er gavnlig og hvad er skadelig for dig i din udvikling?

Når du er bekymret, så kan du ikke handle rationelt.

Du kan ikke forlange, at andre kan erkende det samme, som du erkender.

Det er dig, som har din oplevelse.

Det er dig, som erkender, det du erkender.

Alle andre har måske en anden oplevelse.