Kan du have kontrol over dit liv?

 

Vi kun kan se livets mening ved at se bagud.

Vi kan ikke vide, hvad der kommer os i møde i livet.

Det er kun vores egosind, som prøver på at gætte og satse på, hvad udfaldet af en begivenhed vil være. Vores egosind hader ikke at vide, hvad der sker. Det ønsker at have kontrol over livet.

Men det har aldrig kontrol over livet. Det er kun tilsyneladende, at det tror, at det har kontrol. Egosindet har kun en brøkdel af kontrol.

Tænk på din egen, nuværende situation i livet. Ønsker du ikke mere kontrol?

Hvorfor tror du, at det er godt at have kontrol over livet og hvorfor har du denne tendens til at ville have kontrol over livet?

Er det i sidste ende en angst for fremtiden?

En angst for ikke at få det, som du ønsker dig?

Eller er det en angst for, at andre har kontrol over dig?

Er det en grundlæggende angst for overlevelse, som stammer helt fra vores urtid som mennesker, hvor vi skulle kæmpe om vores daglige liv?

Gør det overhovedet nogen forskel, om du har kontrol eller ej?

Er det en måde at ønske sig kærlighed på?

Er alt ikke et spørgsmål om at komme tilbage til enheden og komme tilbage til kærligheden. Tilbage til den kærlighed, som er essensen af, hvad du er?

Det er livets malstrøm, som bestemmer livets gang i sidste instans.

Egosindet er ikke klar over, at det bliver vendt og drejet. Det bliver kastet ud og halet ind igen. Det bliver kastet op og det bliver dukket ned i livets strøm. Det er udsat for livets leg. Livet vinder altid til slut.

I virkeligheden har egosindet ikke ret mange valgmuligheder. Det bilder sig ind, at det har masser af valgmuligheder. Men fra et højere perspektiv er der kun en fraktion af valgmuligheder. Egosindet tror, at det er så smart. Men det glemmer universets storhed og hvem, der styrer det. I det perspektiv er det kun et støvkorn.

Alle egosind ser en unik verden. Nogle ser helte i nogen og andre ser rebeller i de samme. Der er en verden, men der findes syv milliarder egosind verdener.

Ved fortvivlet at prøve på at regne livets gang ud, lever egosindet i en forventning om en fremtid, som måske aldrig kommer. Det glemmer at være til stede i nuet. Det er kun nuet, som er til stede. Det er kun i nuet, at livet kan opleves fuldt ud.

Egosindet har ikke et universelt perspektiv, men er altid lokal forankret i sit eget net af observationer, tanker, drømme, følelser, emotioner, kulturelle påvirkninger, opdragelse, uddannelse og som i sidste ende er en bevægelse af energi.

Det er i sidste instans ikke holdbart i det absolutte. Det er altid forgængeligt og intet som er forgængeligt, kan være virkeligt.

Men selv nuet bliver observeret og for den, som observerer nuet og for den som observerer egosindets eskapader og krumspring, er der i virkeligheden ikke sket noget.

Det absolutte kan ikke observeres, da det ellers ville være en del af noget i tid og rum. Det absolutte er uden for tid og rum. Det er ikke noget, som kan ses. Det kan ikke måles. Det kan ikke opleves. Det er. Netop det, at det kun er, er så vanskeligt at få tilegnet sig for et egosind.

Egosindet tror, at det er adskilt fra det absolutte. Det håber på, at det kan opnå noget ved at blive spirituel og have spirituelle oplevelser.

Det tror, at det nu har det fattet det absolutte. Men det glemmer, at det selv skal forsvinde ud af billedet, før der er adgang til det højere Selv eller det absolutte.

Det er selv noget, som er forgængeligt og derfor ikke bestandigt og ikke virkeligt i det absoluttes regi.

Det tror, at det skal være en del af det, men det er ikke en del. Det er ingenting. Det er ikke virkeligt. Det er kun et aspekt i det absoluttes leg, som udtrykker sig i forskellige termer.

Du kan godt se, at livet kun kan fortolkes efter at begivenhederne har fundet sted og at fortolkningen netop igen skal observeres ud fra det absoluttes leg.

Hvis fortolkningen udelukkende blev foretaget af egosindet, så ville der næsten altid komme beklagelser over det skete eller også vil der være en overvurdering af egosindets egen storslåede rolle, som den, som har udført heltegerningen.

Enten påtog egosindet sig en offerroller eller også påtog egosindet sig dommerrollen eller helterollen. Jeg er udsat for komplot-rollen. Eller også jeg-ved-bedre-rollen.

Hvordan kommer du ud af disse roller og hvordan bliver du opmærksom på, at du er i gang med at lege disse roller, som i virkeligheden ikke er dig?

Det er også noget af det vanskeligste at foretage sig – at slippe identifikationen med dit egosind og egokrop.

Du er en manifestation af det absolutte i det duale rum. Men du er ikke det i sidste ende. Du er selve det absolutte. Du er det højere Selv. Men det er ikke en person. Det er ikke noget, som dit egosind kan få gavn af.

Det betyder jo ikke, at du skal fornægte dit ego eller din krop, men du skal lade være med at lade dit egosind være din chef.

Det skal være din tjener. Som tjener opfylder det fuldt ud sine roller og du kan bruge det, når du skal foretage dine indkøb i supermarkedet og gøre noget derhjemme i køkkenet eller noget andet i din dagligdag.

Men du skal ikke lade dit egosind regere over dig.

Du skal altid bevare dit universelle perspektiv, fordi du ellers bliver væk i dine roller. Hvis du bliver væk i dine roller, glemmer du, at du er betragteren af alting.

Du spiller godt nok rollerne og det er en del spillets regler, at du spiller rollerne for, at det absolutte har en oplevelse af sig selv.

Men du glemmer tilsyneladende din oprindelse.

Det, at du glemmer din oprindelse som det absolutte, er ikke en fejl, men det er et slags indbygget program i den måde, som det absolutte ønsker at opleve på.

Det absolutte eller den rene bevidsthed eller hvad du måtte kalde det, ønsker, at det selv kommer til at vågne op af sin egen iscenesatte drøm og at det selv skal komme til at erkende sind egen storhed ved at vågne op.

Hvordan kommer du til at opleve dit højere Selv eller det absolutte?

Du føler til tider, at du er langt væk fra din virkelige væren, når du er væk i alle dramaerne, som udspiller sig for øjnene af dig i din dagligdag.

Du er slet ikke adskilt fra dit højere Selv.

Det er ikke noget, som du skal komme til.

Det er ikke noget, som du skal finde nogen steder.

Hvor lang afstand er der til Gud?

Der er ikke nogen afstand. Der kan ikke være nogen afstand.

Det, der forhindrer dig i at være i forbindelse med dit højere Selv, er din identifikation med dit egosinds projektioner.

Det er egosindet, som gør, at du bliver væk i dine projektioner.

Det er egosindet som glemmer, hvem du er, som forhindrer dig i at være det absolutte. Du er bevidstheden. Du er væren. Men det er ikke et personlig væren, som dit egosind kan have gavn af.

Dit egosind må forsvinde, for at du kan finde det absolutte. Dit egosind ønsker altid at købslå, at få noget for noget. Det prøver på at trække alting til sin egen fordel. Det ønsker i bund og grund ikke at afgive noget.

Hvis egosindet holder op med kontrol, har det en fornemmelse af at dø.

Det er faktisk det, egosindet er bange for. Det er bange for at dø. Det er bange for at blive væk.

Egentligt har dit egosind ret i, at det dør, når det opgiver kontrollen.

Det er først, når dit egosind ikke længere spiller nogen rolle og det opgiver sig selv som værende noget bestandig, at det kan møde det absolutte.

Dit egosind og din egokrop skal dø. Alting skal dø fra det, som omgiver det. Du kan ikke holde fast i noget. Selv dine tanker, dine oplevelser og din hukommelse vil forsvinde.

Det, at give plads og forsvinde, er det sværeste trin for egosindet at tage.

Dette ene skridt er det sværeste og dog det mest simple.

Det er det mest simple, fordi det ikke er noget, du skal gøre. Det er det mest simple, fordi du allerede er det.

Men dit egosind kan ikke godtage så simpel en løsning.

Det ønsker altid at have komplekse løsninger. Det ønsker hellere noget, som du skal gøre med mange trin og med mange forsøg. Dit egosind ønsker at få en opskrift på succes. Men der er ingen opskrift.

Du kan komme til dit højere Selv nu.

Det kan ske i løbet af år, måneder, dage, timer eller også øjeblikkeligt.

Men du skal være parat til at være stille.

Du skal spørge ind til, hvem du er og blive ved med at spørge ind til, hvem det er, som kommer med svaret.

Du skal blive ved med at spørge om, hvem det er, som betragter dine svar indtil der ikke er flere spørgsmål at stille.

Hvordan kan du vide, at du er det højere Selv?

Du, som identifikationen med din person, din krop, dine tanker, dine følelser, dine emotioner, din opdragelse, din kulturelle baggrund, din universitetsgrad eller andre koncepter, vil ikke vide det.

Hvordan kan du så vide, at du er det, som ikke har nogen form, men i hvilke alle former optræder?

Du skal være stille.

Lad alting være fri.

Lad alting være, som det er ligesom skyerne på himmelen.

Du behøver ikke holde på dig selv. Du er bare betragteren. Du behøver ikke nogen forestillinger.

Hvis der kommer billeder og forestillinger, så er det også bare en manifestation i dit sind. Det kan også forsvinde.

Du lever ikke livet. Du er livet.

Du er vidnet til livet. Du må transcendere dit egosinds indflydelse.

Du behøver dit egosind for at agere i din duale verden, men du behøver ikke at holde på det.

Du behøver ikke at bevæge dig nogen steder.

Du er udenfor sted og rum samt uden tid. Du er.

Du venter ikke på noget.

At vente er også et tegn på ængstelse eller et tegn på, at fremtiden vil være bedre. Der er kun nu. Lad være med at forbinde dig med noget andet. Lad alting være, som det kommer op.

Du skal være det, som er. Du skal være, jeg er. Du skal opleve det.

Det skal erkendes med dit hjerte og ikke med dit sind.

Du skal ikke høre det fra andre. Du behøver ikke følge en praksis med 7 eller 100 trin. Det er ikke noget, du kan lære eller blive undervist i.

Det skal komme som en erkendelse fra dit hjerte og uden skyggen af tvivl og bare ved at se.

Det er din direkte erkendelse af, at du er den, som oplever alt og er vidne til alt.

Du skal være glad for alting, som kommer op i dit liv. Du vil være privilegeret, når du vågner op, fordi der endnu ikke er mange, som er vågnet op fra deres egosind.

Uanset i hvilken situation du befinder dig i, så er du aldrig væk fra døren til dit højere Selv.

Det er det, som vi skal huske os selv på i vores daglige gøren. Men vi er mange gange tilbøjelig til at glemme vores essens og at vi er betragteren eller vidnet til livet.