Den rene bevidsthed er vidnet til alt

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

 

”Jeg er ikke en bestemt person med en identitet og en krop. Jeg er ren bevidsthed, før verdenen opstod og før tankerne og før emotionerne og følelserne.

Der er noget fundamentalt til stede, som altid er her. Jeg er denne væren.

Jeg er stille i meditation og lader alt komme frem på den rene bevidstheds scene.

Der vil komme tanker, følelser eller emotioner. Jeg sidder stadig stille og lader alt komme frem, som kommer frem.

Alt, hvad der dukker op på scenen, vil igen forsvinde og noget nyt vil komme frem på scenen.

Jeg vil se, hvor mange distraktioner af tanker og følelser, som kommer op i stilheden. Jeg vil måske opfatte det med frygt. Men jeg lader også frygten være der, fordi også den vil forsvinde, fordi den ikke kan være til stede hele tiden.

Jeg går ind i frygten og opdager, at den ikke er permanent. Der vil komme nye tanker og følelser op, som vil skubbe frygten til side.

Når noget kan forsvinde, så kan det ikke være reelt.

Frygt er kun et koncept, som jeg som person finder på.

Den rene bevidsthed kender ikke til frygt.

Men den kan observere, at personen er udsat for en illusion om frygt.

Den rene bevidsthed er vidnet til alt, hvad der sker.

Den rene bevidsthed ser også dette vidne.

Men også vidnet kan stadig bemærkes af noget, som er endnu mere subtilt. Jeg kan ikke være det, det som er vidnet, hvis også vidnet kan observeres, fordi alt, som kan observeres, kan forsvinde og ændres.

Til sidst må jeg stille alfa og omega spørgsmålet om, hvem jeg er?

Ultimativt kan jeg ikke være noget, som kan observeres, ligesom en kniv ikke kan skære sig selv eller ligesom øjnene ikke kan se sig selv.

Ultimativt, kan spørgsmålet om, hvem jeg er ikke besvares.

Det er svaret på min kontemplation. Det er befriende.

Det er det, som jeg er, men jeg kan ikke rumme det med et koncept, fordi det er ingenting.

Det er alt.

Det er her altid.

Det har aldrig været væk og vil altid være her.

Der er ingen afstand.

Det indeholder alt, også mine koncepter om, hvem jeg er.

De fleste mennesker kender ikke til, hvem de er.

Men alligevel er de det.

Det kan være mærkeligt, at den rene bevidsthed, det absolutte, essensen, Gud eller hvad der siges om det, som ikke kan gives noget navn, fordi det vil ramme det ind i et dogme om, hvad det er, ikke ved, hvad det er.

Det kan være mærkeligt, at det skjuler sig selv for sig selv.

Når du kommer til stilheden og erkender, hvem du er, er du kommet til den største kraft i universet uden at være gået nogen steder, fordi du ikke kan finde noget, som du allerede er.

Det forandrer alt, uden at du vil kunne se, at der sker noget som helst i den ydre verden.

Der mangler kun en erkendelse af, af hvem du er.

Men det spørgsmål kan ikke besvares, fordi det så skal passe ind i et koncept af, hvem du er.

Men du har en erkendelse af, at du ikke længere er en person.

Personen skal forsvinde, for at du kan være fri.

Fri til at være.

Fri til alt.

Fri til enheden.

Fri af bindinger og projektioner.

Fri af tid.

Fri af fortiden og fremtiden.

Fri af endda nuet.”