Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

Hun kunne se, at så længe, at hun blev ved med at identificere sig med sit egosind, så var hun ikke fri. I det øjeblik, hvor hun kunne se, at hun begrænsede sig selv og i det øjeblik, hvor hun kunne se, at der ikke var nogen person, som skulle være fri.

Hun kunne først blive fri, når hun ikke længere var bundet til sin identitet som en person. Alt, hvad der var i bevægelse og forandring, kunne ikke være frit. Alt, hvad der kunne være udsat for forgængelighed, kunne ikke være frihed.

Der var kun frihed at finde i noget, som ikke var påvirket af noget i den duale verdens aktiviteter og kvaliteter, som i den sidste ende ikke var af en sådan karakter, at de kunne siges at være bestandige.

Alt i den duale verden var underkastet loven om ubestandighed. Men hun kunne også se, at den duale verden var det redskab, som hendes højere Selv benyttede for at kunne opleve.

I sidste instans var alt, hvad der blev skabt, nødvendigt for at det højere Selv kom til en erkendelse af sig selv gennem bevidstheden. Den bevidsthed, som ikke var adskilt fra det højere Selv, men som var et produkt af det absolutte eller det højere Selv.

Den bevidsthed, som var væren, som var uden nogen person iblandet, som var nuet, som var rummet. Jeget opstod først herefter, når der opstod en opfattelse af et jeg med en identifikation med en bestemt person, en krop, et sind og tid.

Denne jeg-fornemmelse fik en følelse af og en tro på at være separat fra alt og alt andet og blev endeligt fraspaltet fra den oprindelige helhed.

Forbindelsen til nondualiteten og det absolutte var glemt. Men denne tilsyneladende forglemmelse er ikke en fejl fra det absolutte. Det er en del af det absoluttes spil for at glemme sig selv og for at opleve livet i dualiteten.

Sophia kom tilbage til sin fornemmelse af essens eller sit højere Selv, som var uden nogen påvirkning, men som udelukkende var betragteren af skuespillet.

Øjeblikkelig var hendes sindstilstand vendt til en tilstand af glæde og forventning i stedet for.

Hun kunne med det samme mærke, at det var med til at åbne hendes hjerte og dermed åbne for glæden og kærlighedens strøm til at være til stede igen.