Den rene bevidsthed er vidnet til alt

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

 

”Jeg er ikke en bestemt person med en identitet og en krop. Jeg er ren bevidsthed, før verdenen opstod og før tankerne og før emotionerne og følelserne.

Der er noget fundamentalt til stede, som altid er her. Jeg er denne væren.

Jeg er stille i meditation og lader alt komme frem på den rene bevidstheds scene.

Der vil komme tanker, følelser eller emotioner. Jeg sidder stadig stille og lader alt komme frem, som kommer frem.

Alt, hvad der dukker op på scenen, vil igen forsvinde og noget nyt vil komme frem på scenen.

Jeg vil se, hvor mange distraktioner af tanker og følelser, som kommer op i stilheden. Jeg vil måske opfatte det med frygt. Men jeg lader også frygten være der, fordi også den vil forsvinde, fordi den ikke kan være til stede hele tiden.

Jeg går ind i frygten og opdager, at den ikke er permanent. Der vil komme nye tanker og følelser op, som vil skubbe frygten til side.

Når noget kan forsvinde, så kan det ikke være reelt.

Frygt er kun et koncept, som jeg som person finder på.

Den rene bevidsthed kender ikke til frygt.

Men den kan observere, at personen er udsat for en illusion om frygt.

Den rene bevidsthed er vidnet til alt, hvad der sker.

Den rene bevidsthed ser også dette vidne.

Men også vidnet kan stadig bemærkes af noget, som er endnu mere subtilt. Jeg kan ikke være det, det som er vidnet, hvis også vidnet kan observeres, fordi alt, som kan observeres, kan forsvinde og ændres.

Til sidst må jeg stille alfa og omega spørgsmålet om, hvem jeg er?

Ultimativt kan jeg ikke være noget, som kan observeres, ligesom en kniv ikke kan skære sig selv eller ligesom øjnene ikke kan se sig selv.

Ultimativt, kan spørgsmålet om, hvem jeg er ikke besvares.

Det er svaret på min kontemplation. Det er befriende.

Det er det, som jeg er, men jeg kan ikke rumme det med et koncept, fordi det er ingenting.

Det er alt.

Det er her altid.

Det har aldrig været væk og vil altid være her.

Der er ingen afstand.

Det indeholder alt, også mine koncepter om, hvem jeg er.

De fleste mennesker kender ikke til, hvem de er.

Men alligevel er de det.

Det kan være mærkeligt, at den rene bevidsthed, det absolutte, essensen, Gud eller hvad der siges om det, som ikke kan gives noget navn, fordi det vil ramme det ind i et dogme om, hvad det er, ikke ved, hvad det er.

Det kan være mærkeligt, at det skjuler sig selv for sig selv.

Når du kommer til stilheden og erkender, hvem du er, er du kommet til den største kraft i universet uden at være gået nogen steder, fordi du ikke kan finde noget, som du allerede er.

Det forandrer alt, uden at du vil kunne se, at der sker noget som helst i den ydre verden.

Der mangler kun en erkendelse af, af hvem du er.

Men det spørgsmål kan ikke besvares, fordi det så skal passe ind i et koncept af, hvem du er.

Men du har en erkendelse af, at du ikke længere er en person.

Personen skal forsvinde, for at du kan være fri.

Fri til at være.

Fri til alt.

Fri til enheden.

Fri af bindinger og projektioner.

Fri af tid.

Fri af fortiden og fremtiden.

Fri af endda nuet.”

 

FORSVIND FOR AT BLIVE FRI

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

Sandheden er enkel. Men sindet er kompleks.

Lad være med at være ked af, hvad der sker i livet. Lad ikke tanker, om at bestemte hændelser har ødelagt dit liv, være det, som bestemmer dit liv.

Alt, hvad der sker, sker af en grund, for at du skal lære noget, for ellers ville det ikke komme op i dit liv. Du skal tage enhver hændelse op som en udfordring og se det som en ny mulighed.

Lad være med at gå til offerrollen, når du oplever modstand i livet. Vær taknemmelig for alt, som kommer op. Det er egosindets spil, som tester dig.

Nøglen til sandheden er ikke at forstå verdenen. Nøglen er at studere dig selv.

Hvis du mediterer med hjertet, kommer du til sandheden om livet og om dit sande selv. Du er den rene bevidsthed. Egosindet kan ikke leve uden bevidstheden, men bevidstheden kan leve uden egosindet eller personen.

Kom til essensen om, hvem du er. Det behøver ikke tage tid og jo hurtigere du kommer til sandheden om, hvem du er, desto bedre.

Du er allerede det, som du søger. Du skal bare blive mindet om det.

Du er selve miraklet. Du er miraklet, fordi du eksisterer. Du er allerede heldig.

Hvordan kan du se, at du er heldig? Det er, fordi du er eksistensen og fordi du altid har eksisteret som bevidsthed.

Men du har et illusorisk aspekt i dig, som også er en del af bevidsthedens leg og som tror på, at du er adskilt fra enheden og at du er en person med en identitet, som skal dø.

Alt, som er i dualiteten, er et mirakel, fordi den ene kan frembringe et uendeligt antal af eksistenser, hændelser og oplevelser i dualiteten og stadig være en.

Det er et mirakel, at det, som kan være alt, også er en og det er det, du er.

Det er naturligt for os at søge efter sandheden. Ingen vil sige, at de søger efter usandheden. Men ikke alle er bevidste om, at de søger tilbage til deres essens.

Den almindelige person søger efter lykke, materiel rigdom, relationer og andre ting, som bliver betragtet som værende efterstræbelsesværdig i den duale verden. Men i virkeligheden søger de sig selv. De søger den, som de er, men bruger mange andre ting, som en erstatning for at finde det sande selv.

De er bare ikke klar over, at de søger.  Det er ubevidst for dem, at de søger sandheden. Men efterhånden kommer den virkelige søgning frem til, at der ikke er noget at søge, fordi du allerede er det, som du søger efter. Du, som bevidsthed, er livet. Du eksisterer og du har, som ren bevidsthed, altid eksisteret.

Pludselig bliver du opmærksom på, hvem du virkelig er.

Du opdager, at det er, som om du er en, som har et usynligt sæt tøj på, som du ikke længere kan passe, fordi der ikke er noget, som kan passe det, da det er uden udstrækning og uden begrænsning.

Du opdager, at du ikke har nogen steder at gå hen, da der ikke er nogen steder mere at gå til. Der er ikke noget. Der er kun væren uden tid, uden udstrækning, uden noget, som kan rummes og uden noget koncept.

Du mister ord for, hvad du er. Du bliver stille. Du bliver overvældet. Du bliver fri. Du bliver til glæde. Du føler den betingelsesløse kærlighed.

Den rene bevidsthed laver et portræt af sig selv, som dig. Du kan ikke lade være med at være her. Der er en energi, som altid er her, hvor du er.

Du er sammen med 7 milliarder andre bevidstheder på jorden, som en slags totalvævet tæppe af bevidsthed, som kun er en.

Hvis du bliver ved med at gå til den rene bevidsthed, så kan bevidsthedens blomst ikke lade være med at åbne sig. Blomsten er nødt til at åbne sig for sig selv, fordi den er bevidst om, at du er den bevidsthed, som den selv har lagt ind i dig om sit sande selv.

Miraklet er, at hvis dit hjerte er i sandheden, så kommer essensen af, hvem du er frem. Det er den direkte perception af, hvem du er. Der er ingen afstand mere til, hvem du er.

Alt bliver opslugt af essensen. Du er væren. Du er fri. Du har ikke noget at skulle gøre. Du har brudt boblen af uvidenhed. Men det er ikke en viden, som du studerer på universitetet. Den sande viden kan ikke kvantificeres eller samles som viden i et bibliotek eller som et studie på en læreanstalt, fordi essensen er alt, som er. Essensen er ikke afgrænset af koncepter af viden. Essensen er viden i sig selv om alt og om sig selv.

Det er en viden fra hjertet, det er en væren. Lad dig opsluge af essensen. Dermed er du væk, som person og det er kun det tilbage, som du er.

Du er eksistensen. Du er livet. Du er altid her. Du har aldrig ikke været. Du er ikke adskilt mere, fordi du er en. Du er tilstedeværelsen. Du er. Det er her nu, at du er.

Du skal ikke samle op på viden. Der er ikke noget at vide. Der er bare at være. Der er ikke nogen størrelse tilbage, fordi du ikke har nogen størrelse. Ord har ikke nogen mening mere, fordi du, som person, ikke er til stede mere. Du har ikke nogen position mere, fordi der ikke er nogen udstrækning. Der er kun alt og ingenting. Der er ikke noget tilbage at sammenligne med, fordi der ikke er noget at sammenligne med, når der kun er en tilbage.

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

Hun kunne se, at så længe, at hun blev ved med at identificere sig med sit egosind, så var hun ikke fri. I det øjeblik, hvor hun kunne se, at hun begrænsede sig selv og i det øjeblik, hvor hun kunne se, at der ikke var nogen person, som skulle være fri.

Hun kunne først blive fri, når hun ikke længere var bundet til sin identitet som en person. Alt, hvad der var i bevægelse og forandring, kunne ikke være frit. Alt, hvad der kunne være udsat for forgængelighed, kunne ikke være frihed.

Der var kun frihed at finde i noget, som ikke var påvirket af noget i den duale verdens aktiviteter og kvaliteter, som i den sidste ende ikke var af en sådan karakter, at de kunne siges at være bestandige.

Alt i den duale verden var underkastet loven om ubestandighed. Men hun kunne også se, at den duale verden var det redskab, som hendes højere Selv benyttede for at kunne opleve.

I sidste instans var alt, hvad der blev skabt, nødvendigt for at det højere Selv kom til en erkendelse af sig selv gennem bevidstheden. Den bevidsthed, som ikke var adskilt fra det højere Selv, men som var et produkt af det absolutte eller det højere Selv.

Den bevidsthed, som var væren, som var uden nogen person iblandet, som var nuet, som var rummet. Jeget opstod først herefter, når der opstod en opfattelse af et jeg med en identifikation med en bestemt person, en krop, et sind og tid.

Denne jeg-fornemmelse fik en følelse af og en tro på at være separat fra alt og alt andet og blev endeligt fraspaltet fra den oprindelige helhed.

Forbindelsen til nondualiteten og det absolutte var glemt. Men denne tilsyneladende forglemmelse er ikke en fejl fra det absolutte. Det er en del af det absoluttes spil for at glemme sig selv og for at opleve livet i dualiteten.

Sophia kom tilbage til sin fornemmelse af essens eller sit højere Selv, som var uden nogen påvirkning, men som udelukkende var betragteren af skuespillet.

Øjeblikkelig var hendes sindstilstand vendt til en tilstand af glæde og forventning i stedet for.

Hun kunne med det samme mærke, at det var med til at åbne hendes hjerte og dermed åbne for glæden og kærlighedens strøm til at være til stede igen.