Den rene bevidsthed er vidnet til alt

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

 

”Jeg er ikke en bestemt person med en identitet og en krop. Jeg er ren bevidsthed, før verdenen opstod og før tankerne og før emotionerne og følelserne.

Der er noget fundamentalt til stede, som altid er her. Jeg er denne væren.

Jeg er stille i meditation og lader alt komme frem på den rene bevidstheds scene.

Der vil komme tanker, følelser eller emotioner. Jeg sidder stadig stille og lader alt komme frem, som kommer frem.

Alt, hvad der dukker op på scenen, vil igen forsvinde og noget nyt vil komme frem på scenen.

Jeg vil se, hvor mange distraktioner af tanker og følelser, som kommer op i stilheden. Jeg vil måske opfatte det med frygt. Men jeg lader også frygten være der, fordi også den vil forsvinde, fordi den ikke kan være til stede hele tiden.

Jeg går ind i frygten og opdager, at den ikke er permanent. Der vil komme nye tanker og følelser op, som vil skubbe frygten til side.

Når noget kan forsvinde, så kan det ikke være reelt.

Frygt er kun et koncept, som jeg som person finder på.

Den rene bevidsthed kender ikke til frygt.

Men den kan observere, at personen er udsat for en illusion om frygt.

Den rene bevidsthed er vidnet til alt, hvad der sker.

Den rene bevidsthed ser også dette vidne.

Men også vidnet kan stadig bemærkes af noget, som er endnu mere subtilt. Jeg kan ikke være det, det som er vidnet, hvis også vidnet kan observeres, fordi alt, som kan observeres, kan forsvinde og ændres.

Til sidst må jeg stille alfa og omega spørgsmålet om, hvem jeg er?

Ultimativt kan jeg ikke være noget, som kan observeres, ligesom en kniv ikke kan skære sig selv eller ligesom øjnene ikke kan se sig selv.

Ultimativt, kan spørgsmålet om, hvem jeg er ikke besvares.

Det er svaret på min kontemplation. Det er befriende.

Det er det, som jeg er, men jeg kan ikke rumme det med et koncept, fordi det er ingenting.

Det er alt.

Det er her altid.

Det har aldrig været væk og vil altid være her.

Der er ingen afstand.

Det indeholder alt, også mine koncepter om, hvem jeg er.

De fleste mennesker kender ikke til, hvem de er.

Men alligevel er de det.

Det kan være mærkeligt, at den rene bevidsthed, det absolutte, essensen, Gud eller hvad der siges om det, som ikke kan gives noget navn, fordi det vil ramme det ind i et dogme om, hvad det er, ikke ved, hvad det er.

Det kan være mærkeligt, at det skjuler sig selv for sig selv.

Når du kommer til stilheden og erkender, hvem du er, er du kommet til den største kraft i universet uden at være gået nogen steder, fordi du ikke kan finde noget, som du allerede er.

Det forandrer alt, uden at du vil kunne se, at der sker noget som helst i den ydre verden.

Der mangler kun en erkendelse af, af hvem du er.

Men det spørgsmål kan ikke besvares, fordi det så skal passe ind i et koncept af, hvem du er.

Men du har en erkendelse af, at du ikke længere er en person.

Personen skal forsvinde, for at du kan være fri.

Fri til at være.

Fri til alt.

Fri til enheden.

Fri af bindinger og projektioner.

Fri af tid.

Fri af fortiden og fremtiden.

Fri af endda nuet.”

 

FORSVIND FOR AT BLIVE FRI

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

Sandheden er enkel. Men sindet er kompleks.

Lad være med at være ked af, hvad der sker i livet. Lad ikke tanker, om at bestemte hændelser har ødelagt dit liv, være det, som bestemmer dit liv.

Alt, hvad der sker, sker af en grund, for at du skal lære noget, for ellers ville det ikke komme op i dit liv. Du skal tage enhver hændelse op som en udfordring og se det som en ny mulighed.

Lad være med at gå til offerrollen, når du oplever modstand i livet. Vær taknemmelig for alt, som kommer op. Det er egosindets spil, som tester dig.

Nøglen til sandheden er ikke at forstå verdenen. Nøglen er at studere dig selv.

Hvis du mediterer med hjertet, kommer du til sandheden om livet og om dit sande selv. Du er den rene bevidsthed. Egosindet kan ikke leve uden bevidstheden, men bevidstheden kan leve uden egosindet eller personen.

Kom til essensen om, hvem du er. Det behøver ikke tage tid og jo hurtigere du kommer til sandheden om, hvem du er, desto bedre.

Du er allerede det, som du søger. Du skal bare blive mindet om det.

Du er selve miraklet. Du er miraklet, fordi du eksisterer. Du er allerede heldig.

Hvordan kan du se, at du er heldig? Det er, fordi du er eksistensen og fordi du altid har eksisteret som bevidsthed.

Men du har et illusorisk aspekt i dig, som også er en del af bevidsthedens leg og som tror på, at du er adskilt fra enheden og at du er en person med en identitet, som skal dø.

Alt, som er i dualiteten, er et mirakel, fordi den ene kan frembringe et uendeligt antal af eksistenser, hændelser og oplevelser i dualiteten og stadig være en.

Det er et mirakel, at det, som kan være alt, også er en og det er det, du er.

Det er naturligt for os at søge efter sandheden. Ingen vil sige, at de søger efter usandheden. Men ikke alle er bevidste om, at de søger tilbage til deres essens.

Den almindelige person søger efter lykke, materiel rigdom, relationer og andre ting, som bliver betragtet som værende efterstræbelsesværdig i den duale verden. Men i virkeligheden søger de sig selv. De søger den, som de er, men bruger mange andre ting, som en erstatning for at finde det sande selv.

De er bare ikke klar over, at de søger.  Det er ubevidst for dem, at de søger sandheden. Men efterhånden kommer den virkelige søgning frem til, at der ikke er noget at søge, fordi du allerede er det, som du søger efter. Du, som bevidsthed, er livet. Du eksisterer og du har, som ren bevidsthed, altid eksisteret.

Pludselig bliver du opmærksom på, hvem du virkelig er.

Du opdager, at det er, som om du er en, som har et usynligt sæt tøj på, som du ikke længere kan passe, fordi der ikke er noget, som kan passe det, da det er uden udstrækning og uden begrænsning.

Du opdager, at du ikke har nogen steder at gå hen, da der ikke er nogen steder mere at gå til. Der er ikke noget. Der er kun væren uden tid, uden udstrækning, uden noget, som kan rummes og uden noget koncept.

Du mister ord for, hvad du er. Du bliver stille. Du bliver overvældet. Du bliver fri. Du bliver til glæde. Du føler den betingelsesløse kærlighed.

Den rene bevidsthed laver et portræt af sig selv, som dig. Du kan ikke lade være med at være her. Der er en energi, som altid er her, hvor du er.

Du er sammen med 7 milliarder andre bevidstheder på jorden, som en slags totalvævet tæppe af bevidsthed, som kun er en.

Hvis du bliver ved med at gå til den rene bevidsthed, så kan bevidsthedens blomst ikke lade være med at åbne sig. Blomsten er nødt til at åbne sig for sig selv, fordi den er bevidst om, at du er den bevidsthed, som den selv har lagt ind i dig om sit sande selv.

Miraklet er, at hvis dit hjerte er i sandheden, så kommer essensen af, hvem du er frem. Det er den direkte perception af, hvem du er. Der er ingen afstand mere til, hvem du er.

Alt bliver opslugt af essensen. Du er væren. Du er fri. Du har ikke noget at skulle gøre. Du har brudt boblen af uvidenhed. Men det er ikke en viden, som du studerer på universitetet. Den sande viden kan ikke kvantificeres eller samles som viden i et bibliotek eller som et studie på en læreanstalt, fordi essensen er alt, som er. Essensen er ikke afgrænset af koncepter af viden. Essensen er viden i sig selv om alt og om sig selv.

Det er en viden fra hjertet, det er en væren. Lad dig opsluge af essensen. Dermed er du væk, som person og det er kun det tilbage, som du er.

Du er eksistensen. Du er livet. Du er altid her. Du har aldrig ikke været. Du er ikke adskilt mere, fordi du er en. Du er tilstedeværelsen. Du er. Det er her nu, at du er.

Du skal ikke samle op på viden. Der er ikke noget at vide. Der er bare at være. Der er ikke nogen størrelse tilbage, fordi du ikke har nogen størrelse. Ord har ikke nogen mening mere, fordi du, som person, ikke er til stede mere. Du har ikke nogen position mere, fordi der ikke er nogen udstrækning. Der er kun alt og ingenting. Der er ikke noget tilbage at sammenligne med, fordi der ikke er noget at sammenligne med, når der kun er en tilbage.

Uddrag fra bogen FORSVIND FOR AT BLIVE FRI af Manfred Johannsen

Hun kunne se, at så længe, at hun blev ved med at identificere sig med sit egosind, så var hun ikke fri. I det øjeblik, hvor hun kunne se, at hun begrænsede sig selv og i det øjeblik, hvor hun kunne se, at der ikke var nogen person, som skulle være fri.

Hun kunne først blive fri, når hun ikke længere var bundet til sin identitet som en person. Alt, hvad der var i bevægelse og forandring, kunne ikke være frit. Alt, hvad der kunne være udsat for forgængelighed, kunne ikke være frihed.

Der var kun frihed at finde i noget, som ikke var påvirket af noget i den duale verdens aktiviteter og kvaliteter, som i den sidste ende ikke var af en sådan karakter, at de kunne siges at være bestandige.

Alt i den duale verden var underkastet loven om ubestandighed. Men hun kunne også se, at den duale verden var det redskab, som hendes højere Selv benyttede for at kunne opleve.

I sidste instans var alt, hvad der blev skabt, nødvendigt for at det højere Selv kom til en erkendelse af sig selv gennem bevidstheden. Den bevidsthed, som ikke var adskilt fra det højere Selv, men som var et produkt af det absolutte eller det højere Selv.

Den bevidsthed, som var væren, som var uden nogen person iblandet, som var nuet, som var rummet. Jeget opstod først herefter, når der opstod en opfattelse af et jeg med en identifikation med en bestemt person, en krop, et sind og tid.

Denne jeg-fornemmelse fik en følelse af og en tro på at være separat fra alt og alt andet og blev endeligt fraspaltet fra den oprindelige helhed.

Forbindelsen til nondualiteten og det absolutte var glemt. Men denne tilsyneladende forglemmelse er ikke en fejl fra det absolutte. Det er en del af det absoluttes spil for at glemme sig selv og for at opleve livet i dualiteten.

Sophia kom tilbage til sin fornemmelse af essens eller sit højere Selv, som var uden nogen påvirkning, men som udelukkende var betragteren af skuespillet.

Øjeblikkelig var hendes sindstilstand vendt til en tilstand af glæde og forventning i stedet for.

Hun kunne med det samme mærke, at det var med til at åbne hendes hjerte og dermed åbne for glæden og kærlighedens strøm til at være til stede igen.

Stilhedens styrke

Syv milliarder mennesker er i havnet i et fængsel.

Der er intet gitter.

Der er ingen håndjern.

Der er ingen bånd.

Der er ingen lukkede døre.

Der er ingen fangevogtere.

Der er kun syv milliarder mennesker, som er fanget af deres eget sinds fængsel. Begrænset af deres sinds projektioner om at være adskilte fra helheden.

De sidder i et fængsel styret af deres identifikation med deres sind og krop. De er deres egen fangevogter. De er i deres sinds fængsel.

De er fanget i deres tanker, tro, emotioner, følelser og programmerede holdninger, kulturelle begrænsninger, oplæring, massekommunikationens budskaber og anden indoktrinering.

De er altid fanget af støj udefra og indefra. De er ikke klar over deres adgang til deres egen uendelige magt.

De er ikke klar over stilhedens og tomhedens styrke.

De er ikke klar over, at de allerede er hele.

De er stadig bundet af deres koncepters fængslende, duale konstruktioner.

Men overraskelsen er, at der aldrig har været noget i det duale felt. Der har aldrig været noget i det duale felt, fordi det er en manipulation fra sindet.

Det er som en slags drøm, som bliver gjort til virkelighed, men som ikke er virkelighed og aldrig kan blive til virkelighed, fordi det netop er en slags drøm.

Det, som de er bange for, har altid været der.

Det er ikke noget, der skal gøres.

Der skal bare ske en transmission. Et løft i et højere felt.

Dette løft sker ikke i det duale felt, men det sker fra det nonduale felt.

Derfor er løsningen at samle personer, som er i denne fusion og har opløst deres duale tilhørssted, at få dem til at transmissionere feltet, at accelerere det.

Det magiske er dog, at det er det enkelte menneske, som skal være parat til et skift i bevidstheden. Så det vil kun være dem, som er ved at være klar til skiftet, som vil kunne modtage transmissionen.

Alle andre, som endnu er bundet af deres krop-sind konstruktion, vil ikke være klar til at modtage transmissionen.

Det er ligesom en radiomodtager ikke kan fange en station, hvis du ikke har indstillet den rigtige frekvens, så vil du aldrig kunne høre stationens musik.

Den er altid til stede, men du er ikke klar over, at musikken er i gang, fordi du ikke har indstillet din bevidsthed på den rigtige frekvens.

Hjertets vej er den vigtigste

Kom altid tilbage til glæden.

Opgaven i livet er at bevare glæden uanset, hvad der måtte komme af forhindringer på vejen.

Ved forskellige lejligheder i livet er du under pres og føler modstand, vrede, frustration, frygt og andre emotionelle og psykologiske forhindringer. Det lukker for hjertet og  for glæden.

Det er med vilje, at disse forhindringer er lagt ind i livets program. Det er en påmindelse om, at du altid skal være nærmere dit hjerte og din indre essens tilstand og mindre til stede hos de ydre betingelser og begivenheder.

Den indre forbindelse til dit sande selv er altid vigtigere.

Den indre forbindelse til dit sande højere selv eller essens er altid vigtigere end de ydre begivenheder. Husk, at du skal leve livet indefra og ud og ikke omvendt.

Hvis du gør det omvendt, så kommer du til at lide. Hold hele tiden forbindelsen til din indre tilstand vedlige. Øvelser med meditation og opmærksomhed på din krop og dit åndedræt vil være med til at holde din forbindelse til nuets portal vedlige.

Hvem er jeg?

Spørg dig selv:

Hvordan har jeg det nu?

Hvem er jeg?

Disse spørgsmål vil lede dig tilbage til din essens og til din højere bevidsthed, som beskuer verdens ydre begivenheder med et smil om munden og vil tage dig fra din optagethed af ydre begivenheder eller indre psykologiske betingelser.

Det betyder ikke, at du skal indtage en passiv rolle og ikke foretage handlinger. Det betyder, at du skal sørge for, at dine handlinger udspringer fra din essens kilde.  Det er den rene bevidsthed, som er din essens kilde. Den er altid tilstede.

Når dine handlinger udspringer fra din essens kilde, bliver handlingen ikke belastet af ydre begivenheders begrænsninger og dine handlinger vil være klare og rene både for dig selv og for andre.

Når dine handlinger udspringer fra dette felt, har de en kvalitet, som andre vil lægge mærke til. Når dine handlinger udspringer fra dette indre felt af essens, vil du aldrig være i tvivl om, hvilke beslutninger du skal tage.

Du skal opleve det med en grundstemning af glæde. Mærke universets glæde og kærligheden strømme igennem dig og lade hjertet være omdrejningshjulet for denne energi.

Det er ellers noget, som du har forsøgt og kæmpet med tidligere i dit liv ved at bruge dit egosind. Dit egosind ønsker kontrol både over fortiden og ønsker at lave om på fortiden.  Nu vil du  se, at det ikke virkede. Det begrænsede dig. Du lukkede dit hjerte, når du gik tilbage til fortiden og ønskede kontrol over fremtiden.

Hvert øjeblik i livet er en strøm af gaver.

Du skal i stedet skifte perspektiv og attitude og betragte hvert øjeblik i livet som en strøm af uendelige gaver,  som ganske gratis bliver leveret til dig og som du bare skal modtage med glæde og kærlighed, selv om situationen måske ikke i gængs forstand er til netop glæde og kærlighed.

Det er det, der er svært for de fleste mennesker. De kan ikke fastholde et åbent hjerte, når livet tilsyneladende går dem imod med tab, fiasko, vrede, angst og andre tilsyneladende negative følelser, som begrænsede deres livssituation.

De bliver fastholdt af deres livssituation og kan ikke komme ud af denne tilstand af apati, fordi de måske begynder at beskylde andre for deres livssituation. De bliver fastholdt i deres egne tanker, følelser og fysiske sansninger.

Først i det øjeblik, hvor de bliver skubbet så hårdt ud i ekstremerne, at de til sidst må overgive sig til det, der er, i det øjeblik sker der en ændring af deres bevidsthedstilstand.

De begynder at se deres liv med andre øjne. De begynder at se, at de er nødt til at ændre deres sti i livet til en sti af glæde og kærlighed og åbne deres hjerte, før der kan komme en forandring i deres liv.

Det kan ikke komme før, at de er blevet mætte af deres nuværende tilstand og er led og ked af at være i denne tilstand.

Først herefter er de klar til at tage en beslutning og begynder at sætte nye mål i deres liv.

De er nu klar til at undersøge, hvilke passioner og værdier, som virkelig har betydning for dem og hvilke mål det fører med sig ved at skifte til en ny sti af komplet glæde.

Et åbent hjerte er indgangen.

Men det er, når du er helt åben og er klar til at blive såret, at du lever dit liv fuldt ud. For i det øjeblik du mærker, at du bliver såret, så kaster du også lys på din sårbarhed og du er klar over, at også det vil går over. Det er bare en overgang.

Din bevidstheds lys kan se, hvad der foregår, men dit sind kan ikke forstå det, der foregår og forsøger at beskytte dig og kontrollere dig.

Dit ego sind fortæller dig, at det er nødvendigt. Det fortæller dig, at det ikke er godt at blive såret. Dit sind er bange for, at du kommer til at dø.

Men det dit ego sind virkelig er bange for er, at det selv skal dø, når du ikke længere giver det opmærksomhed. Når du ikke længere er villig til at spille det spil, som dit sind spiller på sindets lærred.

Når du som betragteren og den rene bevidsthed bliver klar over sindets spil, så bryder sindets teaterforestilling sammen. Tæppet bliver trukket for og det er slut med sindets spil. Du er vågnet op fra drømmen. Ego sindet findes ikke. Der er kun ren bevidsthed, som betragter alt. Du er fri – ikke som en person – men den rene bevidstheds frihed.

 

Kan du have kontrol over dit liv?

 

Vi kun kan se livets mening ved at se bagud.

Vi kan ikke vide, hvad der kommer os i møde i livet.

Det er kun vores egosind, som prøver på at gætte og satse på, hvad udfaldet af en begivenhed vil være. Vores egosind hader ikke at vide, hvad der sker. Det ønsker at have kontrol over livet.

Men det har aldrig kontrol over livet. Det er kun tilsyneladende, at det tror, at det har kontrol. Egosindet har kun en brøkdel af kontrol.

Tænk på din egen, nuværende situation i livet. Ønsker du ikke mere kontrol?

Hvorfor tror du, at det er godt at have kontrol over livet og hvorfor har du denne tendens til at ville have kontrol over livet?

Er det i sidste ende en angst for fremtiden?

En angst for ikke at få det, som du ønsker dig?

Eller er det en angst for, at andre har kontrol over dig?

Er det en grundlæggende angst for overlevelse, som stammer helt fra vores urtid som mennesker, hvor vi skulle kæmpe om vores daglige liv?

Gør det overhovedet nogen forskel, om du har kontrol eller ej?

Er det en måde at ønske sig kærlighed på?

Er alt ikke et spørgsmål om at komme tilbage til enheden og komme tilbage til kærligheden. Tilbage til den kærlighed, som er essensen af, hvad du er?

Det er livets malstrøm, som bestemmer livets gang i sidste instans.

Egosindet er ikke klar over, at det bliver vendt og drejet. Det bliver kastet ud og halet ind igen. Det bliver kastet op og det bliver dukket ned i livets strøm. Det er udsat for livets leg. Livet vinder altid til slut.

I virkeligheden har egosindet ikke ret mange valgmuligheder. Det bilder sig ind, at det har masser af valgmuligheder. Men fra et højere perspektiv er der kun en fraktion af valgmuligheder. Egosindet tror, at det er så smart. Men det glemmer universets storhed og hvem, der styrer det. I det perspektiv er det kun et støvkorn.

Alle egosind ser en unik verden. Nogle ser helte i nogen og andre ser rebeller i de samme. Der er en verden, men der findes syv milliarder egosind verdener.

Ved fortvivlet at prøve på at regne livets gang ud, lever egosindet i en forventning om en fremtid, som måske aldrig kommer. Det glemmer at være til stede i nuet. Det er kun nuet, som er til stede. Det er kun i nuet, at livet kan opleves fuldt ud.

Egosindet har ikke et universelt perspektiv, men er altid lokal forankret i sit eget net af observationer, tanker, drømme, følelser, emotioner, kulturelle påvirkninger, opdragelse, uddannelse og som i sidste ende er en bevægelse af energi.

Det er i sidste instans ikke holdbart i det absolutte. Det er altid forgængeligt og intet som er forgængeligt, kan være virkeligt.

Men selv nuet bliver observeret og for den, som observerer nuet og for den som observerer egosindets eskapader og krumspring, er der i virkeligheden ikke sket noget.

Det absolutte kan ikke observeres, da det ellers ville være en del af noget i tid og rum. Det absolutte er uden for tid og rum. Det er ikke noget, som kan ses. Det kan ikke måles. Det kan ikke opleves. Det er. Netop det, at det kun er, er så vanskeligt at få tilegnet sig for et egosind.

Egosindet tror, at det er adskilt fra det absolutte. Det håber på, at det kan opnå noget ved at blive spirituel og have spirituelle oplevelser.

Det tror, at det nu har det fattet det absolutte. Men det glemmer, at det selv skal forsvinde ud af billedet, før der er adgang til det højere Selv eller det absolutte.

Det er selv noget, som er forgængeligt og derfor ikke bestandigt og ikke virkeligt i det absoluttes regi.

Det tror, at det skal være en del af det, men det er ikke en del. Det er ingenting. Det er ikke virkeligt. Det er kun et aspekt i det absoluttes leg, som udtrykker sig i forskellige termer.

Du kan godt se, at livet kun kan fortolkes efter at begivenhederne har fundet sted og at fortolkningen netop igen skal observeres ud fra det absoluttes leg.

Hvis fortolkningen udelukkende blev foretaget af egosindet, så ville der næsten altid komme beklagelser over det skete eller også vil der være en overvurdering af egosindets egen storslåede rolle, som den, som har udført heltegerningen.

Enten påtog egosindet sig en offerroller eller også påtog egosindet sig dommerrollen eller helterollen. Jeg er udsat for komplot-rollen. Eller også jeg-ved-bedre-rollen.

Hvordan kommer du ud af disse roller og hvordan bliver du opmærksom på, at du er i gang med at lege disse roller, som i virkeligheden ikke er dig?

Det er også noget af det vanskeligste at foretage sig – at slippe identifikationen med dit egosind og egokrop.

Du er en manifestation af det absolutte i det duale rum. Men du er ikke det i sidste ende. Du er selve det absolutte. Du er det højere Selv. Men det er ikke en person. Det er ikke noget, som dit egosind kan få gavn af.

Det betyder jo ikke, at du skal fornægte dit ego eller din krop, men du skal lade være med at lade dit egosind være din chef.

Det skal være din tjener. Som tjener opfylder det fuldt ud sine roller og du kan bruge det, når du skal foretage dine indkøb i supermarkedet og gøre noget derhjemme i køkkenet eller noget andet i din dagligdag.

Men du skal ikke lade dit egosind regere over dig.

Du skal altid bevare dit universelle perspektiv, fordi du ellers bliver væk i dine roller. Hvis du bliver væk i dine roller, glemmer du, at du er betragteren af alting.

Du spiller godt nok rollerne og det er en del spillets regler, at du spiller rollerne for, at det absolutte har en oplevelse af sig selv.

Men du glemmer tilsyneladende din oprindelse.

Det, at du glemmer din oprindelse som det absolutte, er ikke en fejl, men det er et slags indbygget program i den måde, som det absolutte ønsker at opleve på.

Det absolutte eller den rene bevidsthed eller hvad du måtte kalde det, ønsker, at det selv kommer til at vågne op af sin egen iscenesatte drøm og at det selv skal komme til at erkende sind egen storhed ved at vågne op.

Hvordan kommer du til at opleve dit højere Selv eller det absolutte?

Du føler til tider, at du er langt væk fra din virkelige væren, når du er væk i alle dramaerne, som udspiller sig for øjnene af dig i din dagligdag.

Du er slet ikke adskilt fra dit højere Selv.

Det er ikke noget, som du skal komme til.

Det er ikke noget, som du skal finde nogen steder.

Hvor lang afstand er der til Gud?

Der er ikke nogen afstand. Der kan ikke være nogen afstand.

Det, der forhindrer dig i at være i forbindelse med dit højere Selv, er din identifikation med dit egosinds projektioner.

Det er egosindet, som gør, at du bliver væk i dine projektioner.

Det er egosindet som glemmer, hvem du er, som forhindrer dig i at være det absolutte. Du er bevidstheden. Du er væren. Men det er ikke et personlig væren, som dit egosind kan have gavn af.

Dit egosind må forsvinde, for at du kan finde det absolutte. Dit egosind ønsker altid at købslå, at få noget for noget. Det prøver på at trække alting til sin egen fordel. Det ønsker i bund og grund ikke at afgive noget.

Hvis egosindet holder op med kontrol, har det en fornemmelse af at dø.

Det er faktisk det, egosindet er bange for. Det er bange for at dø. Det er bange for at blive væk.

Egentligt har dit egosind ret i, at det dør, når det opgiver kontrollen.

Det er først, når dit egosind ikke længere spiller nogen rolle og det opgiver sig selv som værende noget bestandig, at det kan møde det absolutte.

Dit egosind og din egokrop skal dø. Alting skal dø fra det, som omgiver det. Du kan ikke holde fast i noget. Selv dine tanker, dine oplevelser og din hukommelse vil forsvinde.

Det, at give plads og forsvinde, er det sværeste trin for egosindet at tage.

Dette ene skridt er det sværeste og dog det mest simple.

Det er det mest simple, fordi det ikke er noget, du skal gøre. Det er det mest simple, fordi du allerede er det.

Men dit egosind kan ikke godtage så simpel en løsning.

Det ønsker altid at have komplekse løsninger. Det ønsker hellere noget, som du skal gøre med mange trin og med mange forsøg. Dit egosind ønsker at få en opskrift på succes. Men der er ingen opskrift.

Du kan komme til dit højere Selv nu.

Det kan ske i løbet af år, måneder, dage, timer eller også øjeblikkeligt.

Men du skal være parat til at være stille.

Du skal spørge ind til, hvem du er og blive ved med at spørge ind til, hvem det er, som kommer med svaret.

Du skal blive ved med at spørge om, hvem det er, som betragter dine svar indtil der ikke er flere spørgsmål at stille.

Hvordan kan du vide, at du er det højere Selv?

Du, som identifikationen med din person, din krop, dine tanker, dine følelser, dine emotioner, din opdragelse, din kulturelle baggrund, din universitetsgrad eller andre koncepter, vil ikke vide det.

Hvordan kan du så vide, at du er det, som ikke har nogen form, men i hvilke alle former optræder?

Du skal være stille.

Lad alting være fri.

Lad alting være, som det er ligesom skyerne på himmelen.

Du behøver ikke holde på dig selv. Du er bare betragteren. Du behøver ikke nogen forestillinger.

Hvis der kommer billeder og forestillinger, så er det også bare en manifestation i dit sind. Det kan også forsvinde.

Du lever ikke livet. Du er livet.

Du er vidnet til livet. Du må transcendere dit egosinds indflydelse.

Du behøver dit egosind for at agere i din duale verden, men du behøver ikke at holde på det.

Du behøver ikke at bevæge dig nogen steder.

Du er udenfor sted og rum samt uden tid. Du er.

Du venter ikke på noget.

At vente er også et tegn på ængstelse eller et tegn på, at fremtiden vil være bedre. Der er kun nu. Lad være med at forbinde dig med noget andet. Lad alting være, som det kommer op.

Du skal være det, som er. Du skal være, jeg er. Du skal opleve det.

Det skal erkendes med dit hjerte og ikke med dit sind.

Du skal ikke høre det fra andre. Du behøver ikke følge en praksis med 7 eller 100 trin. Det er ikke noget, du kan lære eller blive undervist i.

Det skal komme som en erkendelse fra dit hjerte og uden skyggen af tvivl og bare ved at se.

Det er din direkte erkendelse af, at du er den, som oplever alt og er vidne til alt.

Du skal være glad for alting, som kommer op i dit liv. Du vil være privilegeret, når du vågner op, fordi der endnu ikke er mange, som er vågnet op fra deres egosind.

Uanset i hvilken situation du befinder dig i, så er du aldrig væk fra døren til dit højere Selv.

Det er det, som vi skal huske os selv på i vores daglige gøren. Men vi er mange gange tilbøjelig til at glemme vores essens og at vi er betragteren eller vidnet til livet.

Hvordan håndterer du frygt?

 

Der findes to slags frygt.

Den ydre frygt, som du føler helt naturligt, når du møder for eksempel et vildt dyr eller anden reel ydre frygt, hvor du skal tage stilling til, om du skal løbe eller på anden måde afværge faren.

Den anden frygt er den indre følte frygt. Hvordan skal du håndtere den?

Fokuser på fornemmelsen af frygt og se den for dig, som en indre, mørk sky, som dækker for dit lette og glade sind. I stedet for at fornægte eksistensen af frygt og vrede, så bed frygten og vreden om at komme frem som den indre mørke sky inde i dig.

Gå nu ind i den mørke sky, selv om der er noget i dig som ikke ønsker at nærme sig skyen. Sig velkommen til den mørke sky i dit sind med hele dit hjerte. Sig til den, at du også elsker den, fordi den vil sige noget til dig. Den mørke sky er der for en grund.

Gå hele vejen igennem den mørke sky indtil du møder et lys. Dette er kærlighedens lys og kraft.

Den kraft, som før var bundet til frygt og vrede, bliver forvandlet til en positiv fremadskridende energi, når du kommer ud af skyen. Du vil se, at den mørke sky af frygt i sidste ende er en illusion. Den er ikke konstant til stede. Den er under forandring. Den skifter i form og størrelse. Den forsvinder helt, når du er gået igennem den.

Frygten er en illusion skabt af dit egosind og dets tro på, at det var virkeligt.

Frygt er en illusion, fordi der ikke er noget som er virkeligt og noget som ikke er virkeligt kan ikke være truende.

Kun noget, som er virkeligt, er sandt og intet kan ikke være truende og intet uvirkeligt er eksisterende.

Når du kommer til det inderste i din essens, så vil du erfare, at det er sådan, at det forholder sig.

Det kan ikke altid ses med din normale dagsbevidsthed, men dit højere selv vil kunne se det.

Det er først, når en begivenhed er sket, at du vil kunne se, hvad det betyder for din udvikling.

Det er som, når man sejler i en båd. Du kan først se bådens spor i vandet, når du kigger dig tilbage. For at kunne se et bjergs fulde størrelse, må du være nede i bunden af dalen for at have det fulde indblik i bjergets højde og det er først på det tidspunkt, at du kan være sikker på, at nu går det opad igen.

Se alt fra din rene bevidsthed og du vil se, at alt er, som det skal være.

Du får måske ikke altid det, som du ønsker dig, men du får altid det, som du har brug for.

Du er en medspiller i livet og har både en pligt og en mulighed for at være skuespiller, iscenesætter og iagttager i dit liv.

Det er ikke ligegyldigt, hvad du foretager dig, fordi det er meningen, at du deltager i livets fremadskridende udvikling.

Ved at gå igennem frygten, vreden og smerten med kærlighed, så komer du stærkere ud på den anden side.

 

Brug denne lille øvelse fremover, når du møder en mørk sky af frygt.

 

Alt kommer fra den personlige perception

 

Følelser af frygt, vrede, separation og være alene i verdenen. Det er følelser og emotioner, som kommer op i egosindet.

Det er en identifikation, som egoet prøver på at identificere sig med og tro på, som om det er virkeligt og personligt.

Kom tilbage til essensen og den rene bevidsthed og se, at du ikke er denne identifikation, men at du er vidnet uden, at der er en person til stede. Du er livet, som sådan. Du er ikke det, som du identificerer dig med som en person. Tillad, som vidne til livet, at alle følelser kommer op.

Men nu uden at blive bundet af dem, fordi du med dit højere selv ved, at det er en automatisk reaktion, som du har som person. Du accepterer din reaktion. Denne accept er med til at opløse følelserne. Du kommer dermed tilbage til nuet. Du er ikke længere i fremtiden og det som fremtiden måske vil medføre. Du føler igen kærligheden være til stede i dig, fordi det er det, som du er som essens.

Du ved, at hvis du føler dig dårligt tilpas, så er det, fordi du på en eller anden måde ønsker at beskytte dig selv som person og dette forsøg på at beskytte dig selv, er med til at forstærke følelsen af ikke at være god nok.

Men hvad er det i virkeligheden, som du som person ønsker dig?

Det er at komme tilbage til enheden. Det er at komme tilbage til essensen af, hvad du er. Det er væren. Det er det absolutte, den rene bevidsthed, som er vidnet til alt, som du oplever. Men det absolutte, den rene bevidsthed, er ikke nogen person. Det kan ikke ses. Det kan kun opleves direkte, uden at din person er til stede.

Det er denne mærkelige omvej, som personen prøver at tage for at komme tilbage til enheden for at afslutte adskiltheden. I det øjeblik, hvor du holder op med at identificere dig med at være en separat person og være iagttageren eller vidnet og den yderste essens, så kommer du tilbage til kærligheden og fornemmelsen af enhed med alt. Så forsvinder selv vidnet.

Så er alt det, som du ser, alt det som du møder på dinvej, alt det som du føler, en del af helheden og den måde som du beslutter dig til at se og modtage det på, er med til at forme den verden, som du lever i.

Alle erfaringer i livet bliver mødt med en bestem perception, som fører til en tro og derefter til tanker og som herefter bliver betragtet som værende virkelige.

Mediter over det.

 

Du er ikke den, som du tror, at du er

Hvis du bliver ved med at have den samme identitet, så kommer du ikke videre.

Hvis du tror, at du er din identitet, så kommer du heller ikke videre.

Først er du i folkeskolen, dernæst måske i gymnasiet og derefter i en uddannelse.

Du skifter hele tiden din identitet.

Du skifter job, du skifter kollegaer, venner, partner, bosted.

Du skifter identitet.

Du skal identificere dig med så lidt som muligt – og så vidt mulig kun med din essens, dit højere selv, universet eller det du kalder det, der hvor du kommer fra.

Du har tanker, men du er ikke dine tanker.

F.eks. har du prøvet at opdage, at noget ikke er sandt, f.eks. at julemanden ikke eksisterer. Påskeharen findes heller ikke. De æg, som bliver lagt ud, bliver ikke lagt ud af påskeharen. De gaver, som kommer under juletræet, kommer ikke fra julemanden. Men du har måske troet det engang.

Men den virkelighed, som du troede på, var ikke reelt.

Det var et nummer.

En illusion.

Der er mennesker, der er så optaget af deres tanker omkring dem selv, at de går ned.

Der var en mand, som mistede sit syn efter at have fået at vide, at hans bankaktier var værdiløse. Hans identitet var så stærk, at hans syns på livet i ordets forstand gik i sort. Han kunne ikke se mere eller han ønskede ikke at se det i øjnene.

Vi har følelser, men vi er ikke vores følelser.

Lad dem slippe igennem og erfare dem, men de er ikke os.

Tænk dig, at du har et skænderi, og telefonen ringer, og det er din mor. Dine følelser, dine ord ændrer sig i et nu. Så lægger du på og fortsætter skænderiet og med samme følelse måske.

Men du kunne ændre dine følelser i det øjeblik telefonen ringede.

Det kan du bruge, når du vil slippe dem.

Men du må ikke holde følelserne væk fra dig, gå igennem dem ellers bliver du depressiv eller kold.

Du har roller, men du er ikke dine roller.

Du har en krop, men du er ikke din krop.

Der er ikke en celle af din krop tilbage efter 7 år.

Din krop forandrer sig, især når du bliver ældre.

Du har forestillinger, de kan gøre dig skrækslagen.

Men du er ikke dine forestillinger. Du er ikke billedet. Men det er et vigtig redskab i forbindelse med visualiseringen.

Du har intuition. Hvordan kan du vide noget, f.eks. hvis nogen ringer og du ved, hvem der ringer? Det er intuition.

Du er et center af et højere Selv.

Du er essens.

Du har adgang til denne essens.

Du kan ikke undgå at have adgang til essensen. Der findes forskellige navne for dette, Selv, essens, afhængig af i hvilken kultur du har din oprindelse.

 

Øvelse:

Lav en identifikationsøvelse, hvor du i mindst 40 dage bekræfter over for dig selv, at du ikke er dine identiteter, så skifter du din indstilling.

Jo mere du kommer til dit center, jo nærmere er du i dit visdomscenter, og det du virkelig vil.

 

Hvilke roller spiller du?

Vi har alle mange forskellige roller, som vi spiller i løbet af en dag.

Hvilke roller spiller du?

Find ud af, hvilken rolle du vælger de fleste gange?

Det siger noget om din oplevelse af din virkelighed.

Det siger noget om dig selv.

Lad os sige, at du har en situation med 2 virkeligheder.

2 virkeligheder:

  1. rolle – mange afviser mig
  2. rolle – jeg afviser

Hvilke roller benytter du dig af?

Er du den, som bliver afvist.

Er du offeret?

Er du den, som afviser.

Er du dommeren?

Der er noget paradoksalt i begge roller.

Offeret har en indre fornemmelse for at føle sig skyldig, det vil sige, at offeret har selv en indre dommer i sig og begge dele er altså indeholdt i den første rolle.

Til gengæld har dommeren i rolle 2 også en offer side i sig.

Sørg for at opleve uden at sætte etiketter på.

Du er nødt til at tage stilling til, hvilken rolle du vil spille og krænge den gamle rolle af dig.

Dermed bliver du nøgen, sårbar og åben.

Ellers bliver du i den gamle rolle.

Du skal virkelig være træt af at være i den gamle rolle og indse, at den ikke fungere for dig mere, før du tager en beslutning og sætter dig nye mål.

I åbenheden og sårbarheden vokser din nye rolle frem og livsglæden kommer frem.

Livsglæde er noget, som der er hele tiden.

Det er i nuet og i stilheden.

Du har forbindelse med det gennem dit liv – lige nu!

Livsglæden ligger over begreberne ubehag og behag – glæde og lykke transcenderer det og er en grundlæggende tilstand.

Hvis du jager efter behag eller prøver på at undgå ubehaget, så mangler du kontakten med livsglæden – nuet og stilheden.

Når du holder op med hele tiden, at vurdere, hvordan noget skal være, så kommer du i kontakt med livsglæden og livets sande kildevand og du finder din essens udspring.