Stilhedens styrke

Syv milliarder mennesker er i havnet i et fængsel.

Der er intet gitter.

Der er ingen håndjern.

Der er ingen bånd.

Der er ingen lukkede døre.

Der er ingen fangevogtere.

Der er kun syv milliarder mennesker, som er fanget af deres eget sinds fængsel. Begrænset af deres sinds projektioner om at være adskilte fra helheden.

De sidder i et fængsel styret af deres identifikation med deres sind og krop. De er deres egen fangevogter. De er i deres sinds fængsel.

De er fanget i deres tanker, tro, emotioner, følelser og programmerede holdninger, kulturelle begrænsninger, oplæring, massekommunikationens budskaber og anden indoktrinering.

De er altid fanget af støj udefra og indefra. De er ikke klar over deres adgang til deres egen uendelige magt.

De er ikke klar over stilhedens og tomhedens styrke.

De er ikke klar over, at de allerede er hele.

De er stadig bundet af deres koncepters fængslende, duale konstruktioner.

Men overraskelsen er, at der aldrig har været noget i det duale felt. Der har aldrig været noget i det duale felt, fordi det er en manipulation fra sindet.

Det er som en slags drøm, som bliver gjort til virkelighed, men som ikke er virkelighed og aldrig kan blive til virkelighed, fordi det netop er en slags drøm.

Det, som de er bange for, har altid været der.

Det er ikke noget, der skal gøres.

Der skal bare ske en transmission. Et løft i et højere felt.

Dette løft sker ikke i det duale felt, men det sker fra det nonduale felt.

Derfor er løsningen at samle personer, som er i denne fusion og har opløst deres duale tilhørssted, at få dem til at transmissionere feltet, at accelerere det.

Det magiske er dog, at det er det enkelte menneske, som skal være parat til et skift i bevidstheden. Så det vil kun være dem, som er ved at være klar til skiftet, som vil kunne modtage transmissionen.

Alle andre, som endnu er bundet af deres krop-sind konstruktion, vil ikke være klar til at modtage transmissionen.

Det er ligesom en radiomodtager ikke kan fange en station, hvis du ikke har indstillet den rigtige frekvens, så vil du aldrig kunne høre stationens musik.

Den er altid til stede, men du er ikke klar over, at musikken er i gang, fordi du ikke har indstillet din bevidsthed på den rigtige frekvens.

Hjertets vej er den vigtigste

Kom altid tilbage til glæden.

Opgaven i livet er at bevare glæden uanset, hvad der måtte komme af forhindringer på vejen.

Ved forskellige lejligheder i livet er du under pres og føler modstand, vrede, frustration, frygt og andre emotionelle og psykologiske forhindringer. Det lukker for hjertet og  for glæden.

Det er med vilje, at disse forhindringer er lagt ind i livets program. Det er en påmindelse om, at du altid skal være nærmere dit hjerte og din indre essens tilstand og mindre til stede hos de ydre betingelser og begivenheder.

Den indre forbindelse til dit sande selv er altid vigtigere.

Den indre forbindelse til dit sande højere selv eller essens er altid vigtigere end de ydre begivenheder. Husk, at du skal leve livet indefra og ud og ikke omvendt.

Hvis du gør det omvendt, så kommer du til at lide. Hold hele tiden forbindelsen til din indre tilstand vedlige. Øvelser med meditation og opmærksomhed på din krop og dit åndedræt vil være med til at holde din forbindelse til nuets portal vedlige.

Hvem er jeg?

Spørg dig selv:

Hvordan har jeg det nu?

Hvem er jeg?

Disse spørgsmål vil lede dig tilbage til din essens og til din højere bevidsthed, som beskuer verdens ydre begivenheder med et smil om munden og vil tage dig fra din optagethed af ydre begivenheder eller indre psykologiske betingelser.

Det betyder ikke, at du skal indtage en passiv rolle og ikke foretage handlinger. Det betyder, at du skal sørge for, at dine handlinger udspringer fra din essens kilde.  Det er den rene bevidsthed, som er din essens kilde. Den er altid tilstede.

Når dine handlinger udspringer fra din essens kilde, bliver handlingen ikke belastet af ydre begivenheders begrænsninger og dine handlinger vil være klare og rene både for dig selv og for andre.

Når dine handlinger udspringer fra dette felt, har de en kvalitet, som andre vil lægge mærke til. Når dine handlinger udspringer fra dette indre felt af essens, vil du aldrig være i tvivl om, hvilke beslutninger du skal tage.

Du skal opleve det med en grundstemning af glæde. Mærke universets glæde og kærligheden strømme igennem dig og lade hjertet være omdrejningshjulet for denne energi.

Det er ellers noget, som du har forsøgt og kæmpet med tidligere i dit liv ved at bruge dit egosind. Dit egosind ønsker kontrol både over fortiden og ønsker at lave om på fortiden.  Nu vil du  se, at det ikke virkede. Det begrænsede dig. Du lukkede dit hjerte, når du gik tilbage til fortiden og ønskede kontrol over fremtiden.

Hvert øjeblik i livet er en strøm af gaver.

Du skal i stedet skifte perspektiv og attitude og betragte hvert øjeblik i livet som en strøm af uendelige gaver,  som ganske gratis bliver leveret til dig og som du bare skal modtage med glæde og kærlighed, selv om situationen måske ikke i gængs forstand er til netop glæde og kærlighed.

Det er det, der er svært for de fleste mennesker. De kan ikke fastholde et åbent hjerte, når livet tilsyneladende går dem imod med tab, fiasko, vrede, angst og andre tilsyneladende negative følelser, som begrænsede deres livssituation.

De bliver fastholdt af deres livssituation og kan ikke komme ud af denne tilstand af apati, fordi de måske begynder at beskylde andre for deres livssituation. De bliver fastholdt i deres egne tanker, følelser og fysiske sansninger.

Først i det øjeblik, hvor de bliver skubbet så hårdt ud i ekstremerne, at de til sidst må overgive sig til det, der er, i det øjeblik sker der en ændring af deres bevidsthedstilstand.

De begynder at se deres liv med andre øjne. De begynder at se, at de er nødt til at ændre deres sti i livet til en sti af glæde og kærlighed og åbne deres hjerte, før der kan komme en forandring i deres liv.

Det kan ikke komme før, at de er blevet mætte af deres nuværende tilstand og er led og ked af at være i denne tilstand.

Først herefter er de klar til at tage en beslutning og begynder at sætte nye mål i deres liv.

De er nu klar til at undersøge, hvilke passioner og værdier, som virkelig har betydning for dem og hvilke mål det fører med sig ved at skifte til en ny sti af komplet glæde.

Et åbent hjerte er indgangen.

Men det er, når du er helt åben og er klar til at blive såret, at du lever dit liv fuldt ud. For i det øjeblik du mærker, at du bliver såret, så kaster du også lys på din sårbarhed og du er klar over, at også det vil går over. Det er bare en overgang.

Din bevidstheds lys kan se, hvad der foregår, men dit sind kan ikke forstå det, der foregår og forsøger at beskytte dig og kontrollere dig.

Dit ego sind fortæller dig, at det er nødvendigt. Det fortæller dig, at det ikke er godt at blive såret. Dit sind er bange for, at du kommer til at dø.

Men det dit ego sind virkelig er bange for er, at det selv skal dø, når du ikke længere giver det opmærksomhed. Når du ikke længere er villig til at spille det spil, som dit sind spiller på sindets lærred.

Når du som betragteren og den rene bevidsthed bliver klar over sindets spil, så bryder sindets teaterforestilling sammen. Tæppet bliver trukket for og det er slut med sindets spil. Du er vågnet op fra drømmen. Ego sindet findes ikke. Der er kun ren bevidsthed, som betragter alt. Du er fri – ikke som en person – men den rene bevidstheds frihed.

 

Kan du have kontrol over dit liv?

 

Vi kun kan se livets mening ved at se bagud.

Vi kan ikke vide, hvad der kommer os i møde i livet.

Det er kun vores egosind, som prøver på at gætte og satse på, hvad udfaldet af en begivenhed vil være. Vores egosind hader ikke at vide, hvad der sker. Det ønsker at have kontrol over livet.

Men det har aldrig kontrol over livet. Det er kun tilsyneladende, at det tror, at det har kontrol. Egosindet har kun en brøkdel af kontrol.

Tænk på din egen, nuværende situation i livet. Ønsker du ikke mere kontrol?

Hvorfor tror du, at det er godt at have kontrol over livet og hvorfor har du denne tendens til at ville have kontrol over livet?

Er det i sidste ende en angst for fremtiden?

En angst for ikke at få det, som du ønsker dig?

Eller er det en angst for, at andre har kontrol over dig?

Er det en grundlæggende angst for overlevelse, som stammer helt fra vores urtid som mennesker, hvor vi skulle kæmpe om vores daglige liv?

Gør det overhovedet nogen forskel, om du har kontrol eller ej?

Er det en måde at ønske sig kærlighed på?

Er alt ikke et spørgsmål om at komme tilbage til enheden og komme tilbage til kærligheden. Tilbage til den kærlighed, som er essensen af, hvad du er?

Det er livets malstrøm, som bestemmer livets gang i sidste instans.

Egosindet er ikke klar over, at det bliver vendt og drejet. Det bliver kastet ud og halet ind igen. Det bliver kastet op og det bliver dukket ned i livets strøm. Det er udsat for livets leg. Livet vinder altid til slut.

I virkeligheden har egosindet ikke ret mange valgmuligheder. Det bilder sig ind, at det har masser af valgmuligheder. Men fra et højere perspektiv er der kun en fraktion af valgmuligheder. Egosindet tror, at det er så smart. Men det glemmer universets storhed og hvem, der styrer det. I det perspektiv er det kun et støvkorn.

Alle egosind ser en unik verden. Nogle ser helte i nogen og andre ser rebeller i de samme. Der er en verden, men der findes syv milliarder egosind verdener.

Ved fortvivlet at prøve på at regne livets gang ud, lever egosindet i en forventning om en fremtid, som måske aldrig kommer. Det glemmer at være til stede i nuet. Det er kun nuet, som er til stede. Det er kun i nuet, at livet kan opleves fuldt ud.

Egosindet har ikke et universelt perspektiv, men er altid lokal forankret i sit eget net af observationer, tanker, drømme, følelser, emotioner, kulturelle påvirkninger, opdragelse, uddannelse og som i sidste ende er en bevægelse af energi.

Det er i sidste instans ikke holdbart i det absolutte. Det er altid forgængeligt og intet som er forgængeligt, kan være virkeligt.

Men selv nuet bliver observeret og for den, som observerer nuet og for den som observerer egosindets eskapader og krumspring, er der i virkeligheden ikke sket noget.

Det absolutte kan ikke observeres, da det ellers ville være en del af noget i tid og rum. Det absolutte er uden for tid og rum. Det er ikke noget, som kan ses. Det kan ikke måles. Det kan ikke opleves. Det er. Netop det, at det kun er, er så vanskeligt at få tilegnet sig for et egosind.

Egosindet tror, at det er adskilt fra det absolutte. Det håber på, at det kan opnå noget ved at blive spirituel og have spirituelle oplevelser.

Det tror, at det nu har det fattet det absolutte. Men det glemmer, at det selv skal forsvinde ud af billedet, før der er adgang til det højere Selv eller det absolutte.

Det er selv noget, som er forgængeligt og derfor ikke bestandigt og ikke virkeligt i det absoluttes regi.

Det tror, at det skal være en del af det, men det er ikke en del. Det er ingenting. Det er ikke virkeligt. Det er kun et aspekt i det absoluttes leg, som udtrykker sig i forskellige termer.

Du kan godt se, at livet kun kan fortolkes efter at begivenhederne har fundet sted og at fortolkningen netop igen skal observeres ud fra det absoluttes leg.

Hvis fortolkningen udelukkende blev foretaget af egosindet, så ville der næsten altid komme beklagelser over det skete eller også vil der være en overvurdering af egosindets egen storslåede rolle, som den, som har udført heltegerningen.

Enten påtog egosindet sig en offerroller eller også påtog egosindet sig dommerrollen eller helterollen. Jeg er udsat for komplot-rollen. Eller også jeg-ved-bedre-rollen.

Hvordan kommer du ud af disse roller og hvordan bliver du opmærksom på, at du er i gang med at lege disse roller, som i virkeligheden ikke er dig?

Det er også noget af det vanskeligste at foretage sig – at slippe identifikationen med dit egosind og egokrop.

Du er en manifestation af det absolutte i det duale rum. Men du er ikke det i sidste ende. Du er selve det absolutte. Du er det højere Selv. Men det er ikke en person. Det er ikke noget, som dit egosind kan få gavn af.

Det betyder jo ikke, at du skal fornægte dit ego eller din krop, men du skal lade være med at lade dit egosind være din chef.

Det skal være din tjener. Som tjener opfylder det fuldt ud sine roller og du kan bruge det, når du skal foretage dine indkøb i supermarkedet og gøre noget derhjemme i køkkenet eller noget andet i din dagligdag.

Men du skal ikke lade dit egosind regere over dig.

Du skal altid bevare dit universelle perspektiv, fordi du ellers bliver væk i dine roller. Hvis du bliver væk i dine roller, glemmer du, at du er betragteren af alting.

Du spiller godt nok rollerne og det er en del spillets regler, at du spiller rollerne for, at det absolutte har en oplevelse af sig selv.

Men du glemmer tilsyneladende din oprindelse.

Det, at du glemmer din oprindelse som det absolutte, er ikke en fejl, men det er et slags indbygget program i den måde, som det absolutte ønsker at opleve på.

Det absolutte eller den rene bevidsthed eller hvad du måtte kalde det, ønsker, at det selv kommer til at vågne op af sin egen iscenesatte drøm og at det selv skal komme til at erkende sind egen storhed ved at vågne op.

Hvordan kommer du til at opleve dit højere Selv eller det absolutte?

Du føler til tider, at du er langt væk fra din virkelige væren, når du er væk i alle dramaerne, som udspiller sig for øjnene af dig i din dagligdag.

Du er slet ikke adskilt fra dit højere Selv.

Det er ikke noget, som du skal komme til.

Det er ikke noget, som du skal finde nogen steder.

Hvor lang afstand er der til Gud?

Der er ikke nogen afstand. Der kan ikke være nogen afstand.

Det, der forhindrer dig i at være i forbindelse med dit højere Selv, er din identifikation med dit egosinds projektioner.

Det er egosindet, som gør, at du bliver væk i dine projektioner.

Det er egosindet som glemmer, hvem du er, som forhindrer dig i at være det absolutte. Du er bevidstheden. Du er væren. Men det er ikke et personlig væren, som dit egosind kan have gavn af.

Dit egosind må forsvinde, for at du kan finde det absolutte. Dit egosind ønsker altid at købslå, at få noget for noget. Det prøver på at trække alting til sin egen fordel. Det ønsker i bund og grund ikke at afgive noget.

Hvis egosindet holder op med kontrol, har det en fornemmelse af at dø.

Det er faktisk det, egosindet er bange for. Det er bange for at dø. Det er bange for at blive væk.

Egentligt har dit egosind ret i, at det dør, når det opgiver kontrollen.

Det er først, når dit egosind ikke længere spiller nogen rolle og det opgiver sig selv som værende noget bestandig, at det kan møde det absolutte.

Dit egosind og din egokrop skal dø. Alting skal dø fra det, som omgiver det. Du kan ikke holde fast i noget. Selv dine tanker, dine oplevelser og din hukommelse vil forsvinde.

Det, at give plads og forsvinde, er det sværeste trin for egosindet at tage.

Dette ene skridt er det sværeste og dog det mest simple.

Det er det mest simple, fordi det ikke er noget, du skal gøre. Det er det mest simple, fordi du allerede er det.

Men dit egosind kan ikke godtage så simpel en løsning.

Det ønsker altid at have komplekse løsninger. Det ønsker hellere noget, som du skal gøre med mange trin og med mange forsøg. Dit egosind ønsker at få en opskrift på succes. Men der er ingen opskrift.

Du kan komme til dit højere Selv nu.

Det kan ske i løbet af år, måneder, dage, timer eller også øjeblikkeligt.

Men du skal være parat til at være stille.

Du skal spørge ind til, hvem du er og blive ved med at spørge ind til, hvem det er, som kommer med svaret.

Du skal blive ved med at spørge om, hvem det er, som betragter dine svar indtil der ikke er flere spørgsmål at stille.

Hvordan kan du vide, at du er det højere Selv?

Du, som identifikationen med din person, din krop, dine tanker, dine følelser, dine emotioner, din opdragelse, din kulturelle baggrund, din universitetsgrad eller andre koncepter, vil ikke vide det.

Hvordan kan du så vide, at du er det, som ikke har nogen form, men i hvilke alle former optræder?

Du skal være stille.

Lad alting være fri.

Lad alting være, som det er ligesom skyerne på himmelen.

Du behøver ikke holde på dig selv. Du er bare betragteren. Du behøver ikke nogen forestillinger.

Hvis der kommer billeder og forestillinger, så er det også bare en manifestation i dit sind. Det kan også forsvinde.

Du lever ikke livet. Du er livet.

Du er vidnet til livet. Du må transcendere dit egosinds indflydelse.

Du behøver dit egosind for at agere i din duale verden, men du behøver ikke at holde på det.

Du behøver ikke at bevæge dig nogen steder.

Du er udenfor sted og rum samt uden tid. Du er.

Du venter ikke på noget.

At vente er også et tegn på ængstelse eller et tegn på, at fremtiden vil være bedre. Der er kun nu. Lad være med at forbinde dig med noget andet. Lad alting være, som det kommer op.

Du skal være det, som er. Du skal være, jeg er. Du skal opleve det.

Det skal erkendes med dit hjerte og ikke med dit sind.

Du skal ikke høre det fra andre. Du behøver ikke følge en praksis med 7 eller 100 trin. Det er ikke noget, du kan lære eller blive undervist i.

Det skal komme som en erkendelse fra dit hjerte og uden skyggen af tvivl og bare ved at se.

Det er din direkte erkendelse af, at du er den, som oplever alt og er vidne til alt.

Du skal være glad for alting, som kommer op i dit liv. Du vil være privilegeret, når du vågner op, fordi der endnu ikke er mange, som er vågnet op fra deres egosind.

Uanset i hvilken situation du befinder dig i, så er du aldrig væk fra døren til dit højere Selv.

Det er det, som vi skal huske os selv på i vores daglige gøren. Men vi er mange gange tilbøjelig til at glemme vores essens og at vi er betragteren eller vidnet til livet.

Hvordan håndterer du frygt?

 

Der findes to slags frygt.

Den ydre frygt, som du føler helt naturligt, når du møder for eksempel et vildt dyr eller anden reel ydre frygt, hvor du skal tage stilling til, om du skal løbe eller på anden måde afværge faren.

Den anden frygt er den indre følte frygt. Hvordan skal du håndtere den?

Fokuser på fornemmelsen af frygt og se den for dig, som en indre, mørk sky, som dækker for dit lette og glade sind. I stedet for at fornægte eksistensen af frygt og vrede, så bed frygten og vreden om at komme frem som den indre mørke sky inde i dig.

Gå nu ind i den mørke sky, selv om der er noget i dig som ikke ønsker at nærme sig skyen. Sig velkommen til den mørke sky i dit sind med hele dit hjerte. Sig til den, at du også elsker den, fordi den vil sige noget til dig. Den mørke sky er der for en grund.

Gå hele vejen igennem den mørke sky indtil du møder et lys. Dette er kærlighedens lys og kraft.

Den kraft, som før var bundet til frygt og vrede, bliver forvandlet til en positiv fremadskridende energi, når du kommer ud af skyen. Du vil se, at den mørke sky af frygt i sidste ende er en illusion. Den er ikke konstant til stede. Den er under forandring. Den skifter i form og størrelse. Den forsvinder helt, når du er gået igennem den.

Frygten er en illusion skabt af dit egosind og dets tro på, at det var virkeligt.

Frygt er en illusion, fordi der ikke er noget som er virkeligt og noget som ikke er virkeligt kan ikke være truende.

Kun noget, som er virkeligt, er sandt og intet kan ikke være truende og intet uvirkeligt er eksisterende.

Når du kommer til det inderste i din essens, så vil du erfare, at det er sådan, at det forholder sig.

Det kan ikke altid ses med din normale dagsbevidsthed, men dit højere selv vil kunne se det.

Det er først, når en begivenhed er sket, at du vil kunne se, hvad det betyder for din udvikling.

Det er som, når man sejler i en båd. Du kan først se bådens spor i vandet, når du kigger dig tilbage. For at kunne se et bjergs fulde størrelse, må du være nede i bunden af dalen for at have det fulde indblik i bjergets højde og det er først på det tidspunkt, at du kan være sikker på, at nu går det opad igen.

Se alt fra din rene bevidsthed og du vil se, at alt er, som det skal være.

Du får måske ikke altid det, som du ønsker dig, men du får altid det, som du har brug for.

Du er en medspiller i livet og har både en pligt og en mulighed for at være skuespiller, iscenesætter og iagttager i dit liv.

Det er ikke ligegyldigt, hvad du foretager dig, fordi det er meningen, at du deltager i livets fremadskridende udvikling.

Ved at gå igennem frygten, vreden og smerten med kærlighed, så komer du stærkere ud på den anden side.

 

Brug denne lille øvelse fremover, når du møder en mørk sky af frygt.

 

Alt kommer fra den personlige perception

 

Følelser af frygt, vrede, separation og være alene i verdenen. Det er følelser og emotioner, som kommer op i egosindet.

Det er en identifikation, som egoet prøver på at identificere sig med og tro på, som om det er virkeligt og personligt.

Kom tilbage til essensen og den rene bevidsthed og se, at du ikke er denne identifikation, men at du er vidnet uden, at der er en person til stede. Du er livet, som sådan. Du er ikke det, som du identificerer dig med som en person. Tillad, som vidne til livet, at alle følelser kommer op.

Men nu uden at blive bundet af dem, fordi du med dit højere selv ved, at det er en automatisk reaktion, som du har som person. Du accepterer din reaktion. Denne accept er med til at opløse følelserne. Du kommer dermed tilbage til nuet. Du er ikke længere i fremtiden og det som fremtiden måske vil medføre. Du føler igen kærligheden være til stede i dig, fordi det er det, som du er som essens.

Du ved, at hvis du føler dig dårligt tilpas, så er det, fordi du på en eller anden måde ønsker at beskytte dig selv som person og dette forsøg på at beskytte dig selv, er med til at forstærke følelsen af ikke at være god nok.

Men hvad er det i virkeligheden, som du som person ønsker dig?

Det er at komme tilbage til enheden. Det er at komme tilbage til essensen af, hvad du er. Det er væren. Det er det absolutte, den rene bevidsthed, som er vidnet til alt, som du oplever. Men det absolutte, den rene bevidsthed, er ikke nogen person. Det kan ikke ses. Det kan kun opleves direkte, uden at din person er til stede.

Det er denne mærkelige omvej, som personen prøver at tage for at komme tilbage til enheden for at afslutte adskiltheden. I det øjeblik, hvor du holder op med at identificere dig med at være en separat person og være iagttageren eller vidnet og den yderste essens, så kommer du tilbage til kærligheden og fornemmelsen af enhed med alt. Så forsvinder selv vidnet.

Så er alt det, som du ser, alt det som du møder på dinvej, alt det som du føler, en del af helheden og den måde som du beslutter dig til at se og modtage det på, er med til at forme den verden, som du lever i.

Alle erfaringer i livet bliver mødt med en bestem perception, som fører til en tro og derefter til tanker og som herefter bliver betragtet som værende virkelige.

Mediter over det.

 

Du er ikke den, som du tror, at du er

Hvis du bliver ved med at have den samme identitet, så kommer du ikke videre.

Hvis du tror, at du er din identitet, så kommer du heller ikke videre.

Først er du i folkeskolen, dernæst måske i gymnasiet og derefter i en uddannelse.

Du skifter hele tiden din identitet.

Du skifter job, du skifter kollegaer, venner, partner, bosted.

Du skifter identitet.

Du skal identificere dig med så lidt som muligt – og så vidt mulig kun med din essens, dit højere selv, universet eller det du kalder det, der hvor du kommer fra.

Du har tanker, men du er ikke dine tanker.

F.eks. har du prøvet at opdage, at noget ikke er sandt, f.eks. at julemanden ikke eksisterer. Påskeharen findes heller ikke. De æg, som bliver lagt ud, bliver ikke lagt ud af påskeharen. De gaver, som kommer under juletræet, kommer ikke fra julemanden. Men du har måske troet det engang.

Men den virkelighed, som du troede på, var ikke reelt.

Det var et nummer.

En illusion.

Der er mennesker, der er så optaget af deres tanker omkring dem selv, at de går ned.

Der var en mand, som mistede sit syn efter at have fået at vide, at hans bankaktier var værdiløse. Hans identitet var så stærk, at hans syns på livet i ordets forstand gik i sort. Han kunne ikke se mere eller han ønskede ikke at se det i øjnene.

Vi har følelser, men vi er ikke vores følelser.

Lad dem slippe igennem og erfare dem, men de er ikke os.

Tænk dig, at du har et skænderi, og telefonen ringer, og det er din mor. Dine følelser, dine ord ændrer sig i et nu. Så lægger du på og fortsætter skænderiet og med samme følelse måske.

Men du kunne ændre dine følelser i det øjeblik telefonen ringede.

Det kan du bruge, når du vil slippe dem.

Men du må ikke holde følelserne væk fra dig, gå igennem dem ellers bliver du depressiv eller kold.

Du har roller, men du er ikke dine roller.

Du har en krop, men du er ikke din krop.

Der er ikke en celle af din krop tilbage efter 7 år.

Din krop forandrer sig, især når du bliver ældre.

Du har forestillinger, de kan gøre dig skrækslagen.

Men du er ikke dine forestillinger. Du er ikke billedet. Men det er et vigtig redskab i forbindelse med visualiseringen.

Du har intuition. Hvordan kan du vide noget, f.eks. hvis nogen ringer og du ved, hvem der ringer? Det er intuition.

Du er et center af et højere Selv.

Du er essens.

Du har adgang til denne essens.

Du kan ikke undgå at have adgang til essensen. Der findes forskellige navne for dette, Selv, essens, afhængig af i hvilken kultur du har din oprindelse.

 

Øvelse:

Lav en identifikationsøvelse, hvor du i mindst 40 dage bekræfter over for dig selv, at du ikke er dine identiteter, så skifter du din indstilling.

Jo mere du kommer til dit center, jo nærmere er du i dit visdomscenter, og det du virkelig vil.

 

Hvilke roller spiller du?

Vi har alle mange forskellige roller, som vi spiller i løbet af en dag.

Hvilke roller spiller du?

Find ud af, hvilken rolle du vælger de fleste gange?

Det siger noget om din oplevelse af din virkelighed.

Det siger noget om dig selv.

Lad os sige, at du har en situation med 2 virkeligheder.

2 virkeligheder:

  1. rolle – mange afviser mig
  2. rolle – jeg afviser

Hvilke roller benytter du dig af?

Er du den, som bliver afvist.

Er du offeret?

Er du den, som afviser.

Er du dommeren?

Der er noget paradoksalt i begge roller.

Offeret har en indre fornemmelse for at føle sig skyldig, det vil sige, at offeret har selv en indre dommer i sig og begge dele er altså indeholdt i den første rolle.

Til gengæld har dommeren i rolle 2 også en offer side i sig.

Sørg for at opleve uden at sætte etiketter på.

Du er nødt til at tage stilling til, hvilken rolle du vil spille og krænge den gamle rolle af dig.

Dermed bliver du nøgen, sårbar og åben.

Ellers bliver du i den gamle rolle.

Du skal virkelig være træt af at være i den gamle rolle og indse, at den ikke fungere for dig mere, før du tager en beslutning og sætter dig nye mål.

I åbenheden og sårbarheden vokser din nye rolle frem og livsglæden kommer frem.

Livsglæde er noget, som der er hele tiden.

Det er i nuet og i stilheden.

Du har forbindelse med det gennem dit liv – lige nu!

Livsglæden ligger over begreberne ubehag og behag – glæde og lykke transcenderer det og er en grundlæggende tilstand.

Hvis du jager efter behag eller prøver på at undgå ubehaget, så mangler du kontakten med livsglæden – nuet og stilheden.

Når du holder op med hele tiden, at vurdere, hvordan noget skal være, så kommer du i kontakt med livsglæden og livets sande kildevand og du finder din essens udspring.

 

Hvorfor intet er dit og alt er på lejebasis?

Vær åben for livet.

I bund og grund har du ikke noget, som du kan holde fast i.

Du ejer intet i virkeligheden.

Du kan ikke eje noget.

Alt er på lejebasis.

Det glemmer vi mange gange i vores daglige gang sammen med os selv og vore medmennesker.

Din krop, din partner, dit hus, din bil, simpelthen alt, hvad du kommer i tanker om, har du kun til leje.

Hvis du lægger en masse følelser ind i det du ejer, så begrænser du dig selv.

I de følelser af at eje ligger også en følelse af mangel, en frygt for at miste og dermed understreger du det ikke at besidde og du begrænser det, du har.

Også penge er kun på lejebasis.

Hvis du ikke benytter dig af dem ved at bruge dem til oplevelser, så har du ikke forstået deres egentlige funktion, som er et byttemiddel til oplevelser.

Lad også være med at ting får magt over dig ved ikke at holde fast.

Dermed er du fri

Mange sætter lighedstegn mellem det at besidde meget og sikkerhed.

Men der ikke noget galt i, at du ejer ting.

Du skal tage det bedste af livet.

Der er det vi er her for.

Men du skal huske på, at tingene ikke holder fast i dig.

Du skal have magten over tingene.

Ellers bliver tingene en begrænsning for dig som et fængsel.

Så, hvis du grundlæggende husker på, at du intet ejer og at alt er på lejebasis, så kan du blive fri og så er der ingen begrænsninger for dig.

 

Hvorfor ejer du allerede en diamant?

Når du lever i vaner og rutiner, så kræver det disciplin og træning at være glad for netop hverdagens aktiviteter.

Når du giver det opmærksomhed og er 100 % engageret i alt, hvad du foretager dig, så vil du opleve glæde også ved rutiner og vaner.

Du vil opleve, at selv rutiner og vaner, kan blive til små diamanter i dit liv, som oplyser din dag, netop fordi du giver det opmærksomhed og din fulde tilstedeværelse.

Du skal derfor træne dig i at gøre noget, som netop er træls for dig.

Tag en ting ad gangen og gør det med glæde og opmærksomhed.

Gør det indtil du mærker glæden komme frem.

Træf en beslutning om, at du vil opleve glæden i alt, hvad du foretager dig.

Sørg for at vågne op hver morgen og sig til dig selv: ” I dag beslutter jeg mig for at være jublende glad”

Kom ikke ud af sengen før du har fat i denne følelse af glæde, så bliver målet for dagens opgaver gjort i dette lys og alt vil gå lettere for dig.

Når du begynder at stille de ultimative krav til dig selv, så holder du op med at stille krav til dem uden for dig selv.

Du kommer til din essens.

Du er nødt til at have denne trang og tro for at begynde din forandringsproces.

Du begynder at fjerne al mudderet og kaster lag efter lag af mudder væk, indtil du kommer til kernen.

Så kan du begynde at pudse din indre essens diamant ren.

Du modtager glimt af noget mere.

Det er ikke afgørende, hvor du praktiserer din egen indre udvikling, men det er afgørende, at det er din egen mening om, hvad der virker for dig og ikke andres.

Det betyder i sidste ende, at du bliver mere hel og der faktisk ikke er noget at stræbe efter.

Alt er som det skal være.

I bund og grund handler det om ikke at beskytte dig selv, men om at være åben og sårbar i dit hjerte.

Når du ikke er tvunget til at reagere, så er du fri til din egen reaktion og ikke bundet af dine emotioner.

 

Hvordan du kan opleve glæden igen?

Fordi du identificerer dig med smerten og lidelsen, så husker du det som skete.

Det er dine vanemæssige reaktioner, den samme historier du fortæller dig selv.

Vær opmærksom på, at når du genopdager smerte, så kan du også genopdage glæden og lykken.

Det er dig der bestemmer oplevelsen.

Du har et valg.

Du bestemmer selv, hvilket vindue du vil se ud af på verdenen: smerte eller glæde.

Du skal øve dig i at genopdage lykken og glæden.

Du kan fremkalde den samme følelse igen.

Hvad der er lykken for nogen, er ikke nødvendigvis det samme for en anden.

Vi er forskellige og alting forandrer sig over tid.

Det ligger altså i din magt at gøre det.

Du kan forandre verden for dig selv ved at forandre dit syn og frembringe lykken igen.

Der kan godt være knyttet en smerte til lykken, men kunsten er at se ud af det rigtige vindue.

Smerten og lidelsen kan du bruge som en gave og som et potentiale for udvikling.

Hvad er gavnlig og hvad er skadelig for dig i din udvikling?

Når du er bekymret, så kan du ikke handle rationelt.

Du kan ikke forlange, at andre kan erkende det samme, som du erkender.

Det er dig, som har din oplevelse.

Det er dig, som erkender, det du erkender.

Alle andre har måske en anden oplevelse.